AARHUS: Rengøringsselskabet ISS ig Aarhus Kommune har gennemgået kontrakter og aftaler om ansvar samt placeringen af regningen efter tyveriet, og regningen lander ikke i Aarhus.
Børne- og ungerådmand Jacob Bundsgaard Johansen (S) er tilfreds:
- Jeg er meget tilfreds med, at regningen efter pengeskabstyveriet hos ISS ikke havner hos børn, institutioner og skatteborgere i Aarhus. Sagen er uheldig, men vi er enige om, at vi hurtigst muligt skal have sikkerhed i alle institutioner igen, siger han.
Alarmkoderne til de 150 institutioner er blevet skiftet, og låsesmede arbejder på at udskifte låsene. I mellemtiden patruljerer vagter fra ISS ved de resterende institutioner.
Politiet har foreløbig anholdt den ene af de to pengeskabstyve og kender ifølge flere medier identiten på den andenn.
ka