dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Aarhus overtager ansvaret for Life Act

Sammen med SDU Climate Cluster skal Aarhus Kommune fremover stå i spidsen for det det tværkommunale klimaprojekt Life Act.
28. FEB 2025 7.05

AARHUS: 27 kommuner er en del af klima-partnerskabet Life Act, der indtil efteråret, da strukturreformen på sundhedsområdet blev vedtaget, har været ledet af Region Midtjylland.

Men med strukturreformen blev det besluttet, at regionerne ikke længere skal arbejde med klima og grøn omstilling, og derfor bliver det nu Aarhus Kommune, der sammen med SDU Climate Cluster, får ansvaret for Life Act og det samlede budget på 212 mio. kr.

Aarhus Kommune og SDU danner sammen med Miljøstyrelsens Center for Klimatilpasning og kommunerne Høje-Taastrup, Kalundborg, Odsherred og Middelfart også rammen om den daglige ledelse af projektets syv tematiske indsatsområder.

- Som land har vi en vigtig opgave med at accelerere implementeringen af kommunernes klimahandlingsplaner, og i et enestående og nyskabende regionalt samarbejde har vi og de øvrige partnere brugt mange ressourcer på at udvikle LIFE ACT og få det gennem nåleøjet til EU LIFE-midler, siger Kim Kofod Hansen, udviklingsdirektør i Region Midtjylland og formand for styregruppen i LIFE ACT.

- Derfor er jeg også både glad for og lettet over, at vi sammen med det nye ledelseskonsortium med kommuner, et universitet og en styrelse er lykkedes med at finde en ny perspektivrig løsning for ledelse af LIFE ACT, fortsætter han.

Aarhus Kommune får rollen som projektejer, hvor SDU både får en rolle i den overordnede ledelse sammen med Aarhus og dels rollen som gennemgående forskningsfaglig kapacitet.

Fakta om LiFE ACT

LIFE ACT (Action for Climate Transition) skal arbejde med forebyggelse af og tilpasning til klimaforandringer samt synergier mellem de to områder.

Formålet med projektet er at accelerere den landsdækkende implementering af de kommunale klimahandlingsplaner i omstillingen mod et klimaneutralt og klimarobust samfund. 70 pct. klimaneutralitet i 2030 - og 100 pct. i år 2050 samt opfyldelse af målsætningen om klimarobusthed.

Projektet engagerer samlet set 55 kommuner, universiteter, forsyningsvirksomheder og statslige myndigheder.
Det samlede budget for LIFE ACT er 212 mio. kroner. Over projektets otte år støtter EU med 128 mio. kroner fra EU’s LIFE-program.

Kilde: Region Midtjylland

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aarhus-overtager-ansvaret-for-life-act

GDPR