
AARHUS: I denne uge relancerer Aarhus Kommune hjemmesiden
aarhus.dk/english, så den nu giver den information, den internationale målgruppe efterspørger. Det kunne være en indisk vindmølleekspert, en ungarsk studerende eller en spansk organisation, som vil flytte til, besøge eller samarbejde med Aarhus Kommune.
aarhus.dk/english er blevet udvidet med over 1000 nye sider.
Informationen under menupunkterne Study, Live and Work og New in Aarhus kommer alle fra Business Region Aarhus' nye engelske hjemmeside. Business Region Aarhus består af Aarhus, Syddjurs, Norddjurs, Favrskov, Samsø, Odder og Skanderborg kommuner, og hjem-mesiden er blevet til i et frugtbart samarbejde mellem kommunernes Borgerservice-afdelinger.
Hjemmesiden vises nu i en betaversion, hvor brugere af siden de kommende to måneder inviteres til at bidrage til kvalitetssikring af indholdet. Den færdige hjemmeside lanceres 1. juni .
Dagen markerer ligeledes lanceringen af nye internationale velkomstpakker samt andre internationale initiativer, som kickstartes i det tværkommunale samarbejde.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.