AARHUS: Aarhus' børn- og ungemagistrat har besluttet at give Red Barnet Ungdom midler til at videreføre læringscaféer og lektievenner. Ifølge kommunen viser indsatserne nemlig, at den faglige selvtillid løftes og trivslen hos de børn og unge, som deltager, øges. Engangstildelingen fra Børn og Unge er på 320.000 kr., og indsatserne stod ellers til at lukke ved årets udgang, hvor den hidtidige fondsstøtte til aktiviteterne ophører.
- Med læringscafeer og lektievenner supplerer Red Barnet Ungdom de indsatser, vi i forvejen har på skolerne og i klubber og fritidstilbud. Lokalt samarbejder skolerne tæt med Red Barnet Ungdom, og erfaringerne viser, at aktiviteterne giver et løft til de elever, som har brug for en ekstra hånd for at styrke deres faglige selvtillid og trivsel. Jeg er glad for, at vi med tildelingen sikrer det fortsatte samarbejde om at styrke elevernes lyst til læring og skoleglæde, siger Thomas Medom (SF).
Det er frivillige i Red Barnet Ungdom, der hver uge møder eleverne i læringscaféerne eller som lektievenner, hvor barnet får besøg af en lektieven hjemme hos sig selv. Aktuelt har Red Barnet Ungdom 18 læringscafeer og 28 igangværende lektievenner i samarbejde med lokale skoler og andre aktører i Aarhus.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.