Aarhus Festuge overvejer aflysning

AARHUS: Er det sundhedsmæssigt forsvarligt at gennemføre Aarhus Festuge? Det skal Aarhus Festuges bestyrelse tage stilling til på et ekstraordinært møde på mandag, som bestyrelsesformanden, borgmester Jacob Bundsgaard (S), netop har bedt om at få indkaldt til.

Afgørelsen vil blandt andet afhænge af, hvad der kommer ud af de kommende dages forhandlinger om genåbningens 4. fase, som især handler om spillesteder og natteliv. Derudover vil Aarhus Festuge hente anbefalinger fra de statslige myndigheder inden mødet mandag.

Aarhus har været ramt af et større udbrud af covid-19 den seneste uge, og det har fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved det fornuftige i at gennemføre festugen, heriblandt rådmand Thomas Medom (SF).

ak

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev