AARHUS: Yderligere 12 boligblokke i Gellerupparken og Bispehaven i Aarhus skal rives ned, har byrådet besluttet. Dermed kommer man op på at have revet 17 blokke ned i alt. Men det kan være svært for borgerne at forstå, hvorfor de skal flytte ud af deres hjem, og derfor lægger kommunen nu op til fremover at bruge over 4 mio. kr. årligt på kommunikation, hvor man tidligere har brugt 800.000 kr. årligt, skriver Lokalavisen Aarhus.
- Jeg kan godt forstå, at det kan føles uoverskueligt. Det er meget store forandringer, det handler om. Og det er forandringer, vi lægger op til at fortsætte. Det er jo et krav, der kommer oppefra, fra regeringen, om at maksimalt 40 pct. af boligerne i særligt udsatte områder må være almene boliger. Og jeg anerkender fuldt ud vigtigheden af en høj grad af beboerinddragelse i sådan et projekt. Det kræver en stor kommunikationsindsats, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S).
Pengene til kommunikation skal komme fra den aftale, som går under navnet 'Aftale om udsatte boligområder i Aarhus Kommune', som et bredt flertal i byrådet indgik 19. juni. Her blev der afsat 16,4 mio. kr. Udgifterne skal dog endeligt vedtages til efterårets budgetforhandlinger.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.