AARHUS: Aarhus Kommune har ansat arkitekt og urban designer Anne Mette Boye som ny stadsarkitekt. Hun har de seneste 16 år arbejdet med bydesign og byudvikling. Både som arkitekt, underviser, forsker og konsulent for projekter, hvor mange interessenter skulle samles om at skabe velfungerende byrum og byudvikling, oplyser kommunen.
Anne Mette Boye kommer fra en stilling som studielektor på Arkitektskolen Aarhus og er også indehaver af konsulentvirksomheden SecondCity, der arbejder med at udvikle gode projekter for byudvikling, byliv og byrum. Hun er uddannet urban designer fra Aalborg Universitet i 2004. Hun har siden været landskabsarkitekt hos Schønherr Landskab, medstifter af tegnestuen Metopos, været projektleder og del af ejerkredsen hos Bascon.
Hun afløser den hidtidige stadsarkitekt Stephen D. Willacy, der fik forlænget sin åremålsansættelse, så han bliver på posten frem til udgangen af 2020.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.