dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Aarhus' børn og unge-direktør fratræder

Jan Præstholm og Aarhus Kommune skilles efter halvandet år. Stillingen som direktør varetages til at starte med af chef fra samme forvaltning
7. JUN 2018 6.45

AARHUS: Aarhus Byråd har i aften godkendt, at direktør for Børn og Unge Jan Præstholm i gensidig forståelse med Aarhus Kommune fratræder sin stilling med henblik på at søge andre udfordringer.

Jan Præstholm har været ansat som direktør for Børn og Unge siden 1. januar 2017, hvortil han kom fra en stilling som børn- og ungedirektør i Svendborg Kommune. Før det var han frem til 2008 ansat i Middelfart Kommune.

Indtil stillingen som direktør kan genbesættes, er Børn og Unges chef for skoler, dag- og fritidstilbud Søren Aakjær konstitueret i stillingen som direktør.

I samme periode bliver opgaverne som chef for skoler, dag- og fritidstilbud fordelt mellem medlemmerne af Børn og Unges øvrige chefgruppe samt i gruppen af kontorchefer.

Processen med at finde en ny direktør for Børn og Unge indledes med nedsættelse af et ansættelsesudvalg før sommerferien med henblik på, at en ny direktør forventeligt kan tiltræde 1. december 2018.

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aarhus-brn-og-unge-direktr-fratraeder

GDPR