AALBORG: It-supporten i Aalborg Kommune bliver i dag leveret fra lokale it-funktioner i de enkelte forvaltninger, men vil fremover være samlet i én it-support og får 19 it-supportere til rådighed.
Den centrale IT-support omfatter bl.a. basis pc-arbejdspladsen med de it-programmer, der understøtter fagsystemerne. Den omfatter også support på mobile enheder, telefoni, printere og møderumsfaciliteter.
- De folk, som vi flytter til den fælles it-support, har siddet som multikunstnere og varetaget forskellige roller heriblandt it-support. Nu samler vi dem, og de får mulighed for at dyrke et fagligt fællesskab og dele viden, samtidig med at brugerne får en mere ensartet support, siger Palle Valstrøm Friis, der er projektleder for hele arbejdet med at centralisere it-supporten.
Superbrugere fortsætter
Der vil fortsat være fagsystem-support i de enkelte forvaltningers digitaliserings- og it-afsnit.
- Vi arbejder fortsat med lokale superbrugere ude i forvaltningerne, som bliver vigtige forbindelsesled mellem central it-support og brugerne. Medarbejderne i den nye it-support bliver også en del af en turnusordning med fire besøgsstationer, hvor der ugentligt vil være bemanding for personlig henvendelse, siger Svend Svenstrup.
Jørgen Litske Petersen, vicekommunaldirektør og formand for styregruppen for it-indsatsen, fortæller:
- I sin grundsubstans stammer den måde, vi indtil nu har organiseret IT-arbejdet, fra omkring 1999. PwC-analysen fra sidste år viste, at Aalborg Kommune har en effektiv, sikker og relativ billig it-drift, men også at der er gode muligheder for at opnå rationaler og forbedringer, i den måde vi har indrettet vores arbejdsgange på til glæde for brugerne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.