
AALBORG: Tommy Christiansen bliver ny kommunaldirektør i Aalborg, oplyser kommunen. Han har været konstitueret i stillingen siden 1. januar. hvor Christian Roslev forlod posten for at blive associeret partner i konsulentfirmaet Genitor.
Tommy Christiansen har siden den 1. april 2022 været økonomidirektør og vicekommunaldirektør og siden 1. januar har han også været konstitueret i stillingen som kommunaldirektør. Tidligere var han kommunaldirektør i Hjørring.
- Jeg glæder mig til at få lov til at være med, hvor det sker i forhold til Aalborgs fremtidige udvikling som kommune og organisation. Jeg ser frem til at arbejde med det fælleskommunale og de store nationale sammenhænge som kommunaldirektør. Jeg kan også enormt godt lide at være tæt på det politiske liv, siger Tommy Christiansen, der har mange vigtige opgaver på to-do-listen.
- Det er enormt vigtigt at få Aalborg Kommune ud af det økonomiske pres, som er skabt på baggrund af bl.a. krigen i Ukraine og høj inflation. Vi skal også have set på, hvordan vi kan arbejde med fremtidens udfordringer på nye måder end hidtil i hele organisationen. Jeg ser det som en vigtig opgave at sikre, at Aalborg udvikler sig, så vi fortsætter med at være en attraktiv studie- og uddannelsesby og fortsat skaber positiv erhvervsudvikling. Vi skal også som en stor kommune være med til at finde løsninger på de nationale problemstillinger såsom unges mentale trivsel, tilgangen til specialområderne og et sammenhængende sundhedsvæsen, siger Tommy Christiansen.
- Jeg har haft en spændende og lærerig periode som konstitueret kommunaldirektør og økonomidirektør, men jeg må indrømme, at jeg nu ser frem til at få ansat en ny økonomidirektør, så jeg kan fokusere fuldt ud på at være kommunaldirektør, siger han.
Tommy Christiansen tiltræder i stillingen med det samme. Det betyder, at ansættelsen af en ny økonomidirektør også går i gang med det samme.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.