
FREDERIKSBERG: Frederiksbergs tidligere kommunaldirektør Suzanne Aaholm er i den grad overrasket over voldgiftsrettens afgørelse i hendes fratrædelsessag mod Frederiksberg Kommune.
I en pressemeddelse slår hun fast, at hun ifølge voldgiftsrettens kendelse skulle have handlet mod borgmesterens ønske og sikret kommunalbestyrelsen mere fyldestgørende information i to konkrete bevillingssager.
- Jeg tager Voldgiftsrettens afgørelse til efterretning. Det er overraskende for mig, at en kommunaldirektør i den situation, jeg befandt mig i, ikke skal rette sig efter borgmesterens beslutning, derfor har sagen på mange måder lært mig noget nyt, siger Suzanne Aaholm.
Voldgiftsretten afgjorde ifølge Suzanne Aaholm, at kommunaldirektøren i 2009 havde ansvaret for at informere kommunalbestyrelsen mere fyldestgørende om formålet med to bevillinger til administrationen. Uanset, at borgmesteren i kommunens økonomiudvalg tidligere på året afviste at behandle en sag om netop dette spørgsmål.
- Uanset, at jeg naturligvis havde håbet på et andet udfald af sagen, er jeg glad for, at dette lange forløb nu omsider er bragt til ende og alle parter kan komme godt videre – hver for sig, siger Suzanne Aaholm
Hun oplyser, at bevillingerne til administrationen aldrig blev anvendt. Og at hun efter budgettets vedtagelse selv indstillede, at de blev annulleret.
På trods heraf vurderer Voldgiftsretten, at de utilstrækkeligt oplyste bevillinger berettigede Frederiksberg Kommune til at opsige ansættelsesforholdet
krn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.