AABENRAA: Aabenraa Kommune må ikke selv træffe beslutning om at fjerne jollehavnen Loddenhøj, som Planklagenævnet i maj kendte ulovlig og ophævede lokalplanen for anlægget. Det skriver kommunen på baggrund af en juridisk redegørelse. Siden den lille havn lå færdig i sommeren 2020, har den været omkring flere nævn. Planklagenævnet kendte den ulovlig, da den ligger i et åbent kystlandskab og bryder strandens forløb.
Grunden til, at kommunen ikke selv må fjerne anlægget, er ifølge redegørelsen, at den kun kan tage beslutninger på land, mens det alene er Kystdirektoratet, der kan tage beslutningerne når det gælder søterritoriet. Derfor må der kun tages beslutning om den etablerede parkeringsplads, men ikke selve jollehavnen, er direktoratets beslutning.
- Det betyder, at vi har to muligheder – enten retlig lovliggørelse, som kræver en ny lokalplan eller landzonetilladelse, eller en fysisk lovliggørelse, som betyder, at parkeringspladsen skal fjernes. Inden den endelige afgørelse herom træffes, vil vi dog afvente Kystdirektoratets afgørelse i forhold til, om jollehavnen kan få lov at blive eller ej. Den beslutning forventer vi nemlig, kan få indflydelse på, hvordan vi eventuelt kan retligt lovliggøre parkeringspladsen, siger Ditte Lundgaard Jakobsen, direktør for Plan, Teknik & Miljø.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.