AABENRAA: Det går godt for Aabenraa Kommune, så godt at det også er lidt skidt, fordi befolkningsudviklingen nu er positiv, og staten derfor ikke i 2019 vil kompensere for det hidtidige fald. 25 mio. kr. i manglende udligningsindtægt koster det i forhold til 2018, og endda med udsigt til, at minusbeløbet bliver på det dobbelte i 2020.
Sådan beskrives 'den væsentligste risiko for balancen de kommende år' i den budgetaftale for 2019, som 30 ud af 31 mandater i Aabenraa Byråd står bag. 'Tilgangen kan ikke kompensere for det ustabile kriterie i udligningsmodellen, konstateres det, selv om det også kaldes 'naturligvis grundlæggende positivt, at det er lykkedes at vende befolkningsudviklingen'.
De manglende indtægter har betydet, at nye tiltag i 2019-budgetaftalen i store træk er finansieret ved omprioriteringer. Det er dog blevet til nye 6 mio. kr. til ældreområdet oven i 24 mio. kr., som blev tilført i 2018-budgettet, og på anlægssiden er der 30 mio. kr. fordelt over 2019 og overslagsårene til et lægehus, som staten bidrager med yderligere 6 mio. kr. til.
På Kulturområdet er der forsøgsvis afsat 20 mio. kr. i 2021 til en ny kunstbygning ved Kunstmuseet Brundlund Slot under Museum Sønderjylland. Der er dog så megen usikkerhed om det lykkes at skaffe yderligere nødvendig finansiering fra fonde, at beløbet vil blive tilbageført, hvis der ikke ligger en samlet plan for projektet inden udgangen af 2019.
Partierne bag budgetaftalen er Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Konservative, Slesvigsk Parti og SF med kun Enhedslisten udenfor. Budgettet første- og andenbehandles i byrådet 19. september og 10. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.