Det er et af de første resultater, der er sluppet ud af beskæftigelsesministerens mindre-bøvl-kampagne.
Beskæftigelsesministeren har netop offentliggjort sit længe ventede bøvludspil. Det skal nu være lettere at få udbetalt dagpenge under sygdom, hvis man som ledig har et sygeforløb, der er kortere end to uger. Det kommer til at betyde, at a-kasserne skal stå for udbetalingen af ca. 40.000 sygeforløb årligt.
Formand for AK-Samvirke, Morten Kaspersen, glæder sig over tiltaget. Han påpeger dog, at det er under forudsætning af, at der ikke følger anden form for bureaukrati med opgaven:
- Det bliver nemmere for både den enkelte dagpengemodtager, a-kasserne og kommunerne, sådan som jeg ser det, siger han i et nyhedsbrev fra samvirket.
Forslaget er oprindeligt AK-Samvirkes eget forslag, og det indgår i det katalog med 30 forskellige forslag til afbureaukratisering og regelforenkling, AK-Samvirke i juli 2010 sendte til ministeren. Faktisk havde Morten Kaspersen gerne set, at perioden havde været endnu længere, men han er dog tilfreds med den periode, der nu er lagt op til.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.