Flere skal sige ja tak til kræftscreening

KORT NYT14. JAN 2019 10.30

SYDDANMARK: Hver fjerde kvinde i Region Syddanmark tager ikke imod tilbuddet om screening for livmoderkræft. Det skal en ny kampagne i landsdelen nu gøre noget ved, oplyser regionen.

Sammen med Kræftens Bekæmpelse sætter den nu gang i en kampagne, som skal få flere til at sige ja til screening af den livsfarlige sygdom. Derfor kan kvinder nu finde et nyt overtræk til cykelsadlen med teksten 'Sig ja til screening - det gælder dig (under)liv'.

Screeningen tilbydes regelmæssigt til kvinder mellem 23-64 år, men i Syddanmark siger hver fjerde altså nej tak. Enten fravælger de det aktivt, de glemmer det, eller er ikke klar over vigtigheden, lyder det fra regionen. Derfor sætter regionen nu fokus på det i samarbejde med frivillige fra Kræftens Bekæmpelse, der skal sætte cykelovertrækkene på.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt