V-regionsrådsmedlemmer til Løkke: Luk ikke regionerne

KORT NYT8. JAN 2019 7.03

Venstres fem gruppeformænd i landets regionsråd advarer i klare vendinger imod, at deres partiformand, statsminister Lars Løkke Rasmussen i det kommende udspil til en sundhedsreform afskaffer regionerne. Det skriver Jysk Fynske Medier, der er kommet i besiddelse af et brev, som formændene har sendt til statsministeren.

- På vegne af Venstres regionsrådsmedlemmer vil vi kraftigt appellere til, at det direkte folkevalgte element i regionerne bevares.

Sådan skriver de fem gruppeformænd, der repræsenterer samtlige Venstres 54 regionsrådsmedlemmer. Formændene advarer blandt andet mod at lukke regionerne af hensyn til 'sammenhængskraften i vores fælles Venstre', skriver Jysk Fynske Medier. Regeringen har bebudet en reform af sundhedsvæsnet, der i dag er styret af 205 folkevalgte politikere i fem regioner.

Ritzau / ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt