Hvidovre indfører kommunal parkeringskontrol

KORT NYT4. JAN 2019 11.20

HVIDOVRE: Bilister, der parkerer ulovligt i Hvidovre Kommune, risikerer nu også en bøde. Det sker, efter at kommunen fra årsskiftet har indført kommunal parkeringskontrol som følge af politiets nedprioritering af 'opgaven med at håndhæve parkeringsreglerne'. Det oplyser kommunen.

Det er ifølge kommunen ikke hensigten at skrabe ind til kommunekassen, men derimod at sikre de trafikale hensyn, da den nedprioriterede politikontrol har betydet, at der flere steder i kommunen holder biler uhensigtsmæssigt og 'ulovligt parkeret til stor gene for andre trafikanter'.

- Nu begynder det at få konsekvenser, og man risikerer altså en bøde. Vi indfører parkeringskontrollen, fordi vi tror på, at det kan være med til at skabe en bedre parkeringskultur hos visse bilister, siger borgmester Helle Adelborg (S). Der er cirka 43 kommuner med kommunal parkeringskontrol, og i Hvidovre kommer den til at gælde på offentlige veje og pladser.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt