Juletræer sikrer Randers Havn

KORT NYT4. JAN 2019 6.41

RANDERS: Når juletræerne i Randers er færdige med at gøre gavn inde i stuerne, fortsætter nogle af dem på Randers Havn. De bliver nemlig brugt til at lave faskiner, som skal sikre, at jorden ikke løber ud i vandet og omvendt, at vandet ikke skyller op på havnen, oplyser TV2 Østjylland.

De østjyske juletræer ender på affaldsterminalen i Randers, hvor de altså kan bruges igen. Randers Havn bruger cirka 20.000 juletræer til faskinerne, og ud af dem kommer godt 1.500 fra stuerne rundt omkring i Østjylland. Og genbruget er godt for både miljø og mennesker, mener havneassistent Per Møller.

- Der er jo lidt miljøbriller på. Hvis ikke vi får de træer, så skal vi alligevel ud og hente dem i skovene. Det er en gevinst for begge parter at kunne bidrage med det, siger han til TV2 Østjylland.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt