Danmarks Tekniske Museum har Københavner-visioner

KORT NYT3. JAN 2019 14.45

KØBENHAVN / HELSINGØR: Danmarks Tekniske Museum vil flytte fra Helsingør og ind på Svanemølleværket i København, skriver Politiken. Idéen får opbakning fra museets oprindelige stiftere i Dansk Industri og Håndværkerforeningen København, men også fra de centrale aktører omkring Svanemølleværket. De tæller blandt andre Københavns Kommune, udviklingsselskabet By & Havn og de nuværende ejere i Ørsted.

Det kommende år skal undersøgelser af bygningen og sonderinger hos mulige donorer vise, om planen kan realiseres i praksis. Svanemølleværket blev i 2012 koblet fra elnettet og overgik til kun at producere varme. En neddrosling, som indtil nu har været sat til at kulminere i 2030, hvor Ørsted efter den hidtidige planen skulle overdrage værket til udviklingsselskabet By & Havn, som ejer grunden. Det er denne plan, som nu står til at blive speedet gevaldigt op.

I den forbindelse har By & Havn og Ørsted indgået en betinget købsaftale, hvor det 22.000 kvadratmeter store værk for et endnu ukendt beløb kan overtages allerede i 2023, bekræfter Anne Skovbro, administrerende direktør i By & Havn overfor Politiken. Skal museumsplanerne i havn, vil det ifølge direktøren kræve, at By & Havn kan fylde andre, afkastgivende aktiviteter ind i de dele af værket, der ikke skal være museum.

eo

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt