Det skal være nemmere for unge at skifte uddannelse, hvis de fortryder deres oprindelige valg, og der skal samtidig gives en hjælpende hånd til unge på kontanthjælp, der gerne vil gennemføre en uddannelse.
Det mener regeringen, der som en del af sammenhængsreformen i dag præsenterer et nyt ungeudspil, som skal forbedre unges vej til uddannelse og job.
Ifølge Finansministeriet har udspillet som mål, at unge skal kunne vælge og gennemføre den uddannelse, som de mener er den rigtige, og at undervisningen skal være af høj kvalitet.
I samme ombæring afsætter regeringen 40 mio. kr. over fire år, som skal udmøntes i en ny uddannelsesbonus, der skal gå til de kommuner, som øger antallet af unge, der fortsat er under uddannelse et år efter at være overgået fra kontanthjælpssystemet til en uddannelse via det såkaldte uddannelsespålæg.
Bonus til kommunerne
Et element i udspillet handler om unge på kontanthjælp. Regeringen mener, at for mange unge hænger fast i kontanthjælpssystemet, og derfor har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Udviklingen skal vendes ved at indføre en ny bonusordning, lyder det i udspillet.
Ifølge Finansministeriet er der hvert år omkring 14.000 påbegyndte uddannelsesforløb blandt unge med et uddannelsespålæg fra jobcentret - et pålæg, som forpligter de unge til at søge en eller flere uddannelser i en periode. Uddannelsespålægget er rettet mod unge under 30 år, som er en del af kontanthjælpssystemet, men som ikke har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Men cirka halvdelen af de unge, der efter at have fået et uddannelsespålæg begynder på en uddannelse, falder ifølge ministeriet fra inden for det første år på uddannelsen - heraf vender omkring halvdelen tilbage på kontanthjælp.
Derfor lægger regeringen op til at ændre reglerne for uddannelsespålægget, så det bliver nemmere for unge - som ikke er klar til at tage en uddannelse - at komme i arbejde, i stedet for at komme på kontanthjælp.
Samtidig afsætter regeringen 40 mio. kr. over fire år, som skal udmøntes i en ny uddannelsesbonus. Bonusordningen skal gå til de kommuner, som øger antallet af unge, som fortsat er under uddannelse et år efter at være overgået fra kontanthjælpssystemet til en uddannelse via uddannelsespålægget.
Ny taxameter-ordning
Regeringen har også bl.a. sat sig for at gennemføre et eftersyn af det nuværende taxameter- og tilskudssystemet i et forsøg på at opfordre ungdomsuddannelserne til at fokusere på kvalitet og resultater, lyder det.
- Gennem årene er der opbygget et taxametersystem, der i dag er uigennemskueligt og består af et hav af forskellige taksttyper, takstgrupper, tillægstakster og særlige tilskud. Det kan være svært at gennemskue, ikke bare for uddannelsesstederne, men også for staten og lovgiverne, siger innovationsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.
Hun mener, at der i dag er 'for stort fokus på aktivitet og for lidt på kvalitet' og at der derfor er brug for at give systemet et eftersyn.
- Det er skævt, at skolerne stort set kun får penge alt efter, hvor mange elever de optager og får gennem uddannelserne. Man ser fx ikke på, om eleverne klarer sig godt, eller om de efterfølgende går i gang med at videreuddanne sig eller får job. Det skal vi have lavet om på, siger ministeren.
Gymnasier skal kompenseres økonomisk
Udspillet lægger samtidig op til, at der skal indføres et nyt 'henvisningstaxameter,' som kompenserer gymnasier økonomisk, når gymnasierne hjælper elever hurtigt videre til en erhvervsuddannelse og derfor mister tilskud.
Det skal hjælpe unge, som fortryder deres valg af ungdomsuddannelse, til at skifte til en anden uddannelse, forklarer undervisningsminister Merete Riisager (V).
- For at afdramatisere valget vil vi fx give gymnasierne incitament til at hjælpe de elever, der viser sig at være gået forkert, videre til erhvervsuddannelserne, hvis det er en mere rigtig vej for den enkelte unge, siger Merete Riisager.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
