NORDJYLLAND: En 46-årig sygeplejerske er i går, tirsdag, blevet idømt ti måneders fængsel for at have udøvet oralsex på en ung mandlig patient i akutmodtagelsen under Aalborg Karneval i foråret, skriver TV2 Nord og Nordjyske.
Sygeplejersken skal også betale betale 20.000 kr. i erstatning til patienten og har samtidig mistet retten til at være sygeplejerske og udføre plejearbejde i fem år. Retten i Aalborg dømte den 46-årige for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, fordi han havde udnyttet, at patienten var ude af stand til at modsætte sig overgrebet på grund af beruselse.
- Den tiltalte nægtede sig skyldig i at have udøvet oralsex og dermed begået voldtægt på den 23-årige. Han forklarede i stedet, at han havde rørt ved den forurettedes penis, fordi den var blevet erigeret, så han havde stoppet den tilbage i hans bukser. Han var også tiltalt efter en paragraf i autorisationsloven, fordi han i den her situation har tilsidesat sit embedsansvar og misbrugt sin stilling, siger anklager Peter Rask til TV2 Nord efter domsafsigelsen.
Ud over at skulle udstå fængselsstraf og miste retten til at udføre sit erhverv, blev sygeplejersken også dømt for fem forhold af blufærdighedskrænkelse, som han selv erkendte. Han havde taget en række billeder af mænd i omklædningsrum i fitnesscentre i Aalborg uden deres samtykke.
Sygeplejersken har allerede anket dommen.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.