dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Albertslund henter ny økonomichef i København

KORT NYT
14. DEC 2018 10.16

ALBERTSLUND: Albertslund Kommune har ansat den 45-årige Søren Winther Rasmussen som ny chef for Økonomi & Stab. Han kommer fra en stilling som økonomichef i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og tiltræder i stillingen i Albertslund den 1. februar.

Han har tidligere været vicedirektør og afdelingsleder i Børne- og Ungeforvaltningen i Køge Kommune og tager i Albertslund over efter Helle Wagner Gehlert, som den 1. december blev økonomidirektør i Gentofte Kommune. Den nye chef skal i Albertslund Kommune stå i spidsen for en række opgaver for både den politiske og den øverste administrative ledelse samt for den samlede organisation.

- Jeg er sikker på, at vi med Søren får en meget kompetent og driftssikker chef. Vi får også en chef, der er optaget af at opbygge relationer i organisationen. I den centrale rolle, som Økonomi & Stab spiller, tænker jeg, at det er et super godt afsæt. Jeg glæder mig til samarbejdet, siger kommunaldirektør i Albertslund Kommune, Jette Runchel.

thb

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/albertslund-henter-ny-konomichef-i-kbenhavn

GDPR