Skraldemændene strejker i hele Kolding Kommune

KORT NYT13. DEC 2018 13.33

KOLDING: For anden gang på lidt over fire måneder har skraldemændene hos Meldgaard Miljø A/S nedlagt arbejdet i hele Kolding Kommune. Det betyder, at de af kommunens borgere, som normalt får hentet deres affald om torsdagen, ikke får hentet affaldet i dag. Kolding Kommune oplyser i en kortfattet pressemeddelelse, at strejken skyldes 'en intern uoverensstemmelse'.

Det er endnu uvist, hvornår renovationsarbejderne genoptager deres arbejde, men til JydskeVestkysten siger firmaets direktør, Henrik Meldgaard, at han forventer, at konflikten bliver løst i løbet af fredag. Han siger til avisen, at firmaet arbejder på en handlingsplan, og at årsagen til strejken er 'organiseringen af arbejdet'.

Hos Kolding Kommune siger renovationschef Henrik Martinsen til avisen, at kommunen vil kræve en redegørelse fra firmaet om konflikten, som han kalder 'svært uheldig'. Ifølge avisen har kommunen indført en bestemmelse i kontrakten, som betyder, at Meldgaard Miljø A/S har fem dage til at finde en løsning - ellers kan kontrakten rives over. Kolding Kommune oplyser dog i pressemeddelelsen, at man er i tæt dialog med Meldgaard Miljø A/S om, hvornår arbejdet bliver genoptaget.

thb

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt