
Politiet spiller en alt for stor rolle i de exit-programmer, som skal få folk ud af bande- og rockermiljøet. Det mener både flere eksperter og en række tidligere bandemedlemmer, som kommunen.dk har talt med.
Eftersom de kriminelle i årevis har brugt energien på at løbe fra politiet, falder det dem ikke ligefrem naturligt nu at skulle stole på dem, lyder det fra professor Line Lerche Mørck, der forsker i bande-intervention på DPU, Aarhus Universitet.
- Det, at politiet er med til at stå for det, giver risiko for, at politiets rolle som efterforsker er med til at holde folk ude af exit-programmerne i langt højere grad, end hvis det var forankret primært i en kommune eller en NGO, siger hun.
Tina Wilchen Christensen, som er ph.d. i social psykologi og forsker i ekstremisme, oplever, at NGO’er og organisationer udelukkes fra at deltage i exit-programmerne. Det gør, at Danmark er det land, som klarer sig dårligst i Norden, når det handler om at få rockere og bandemedlemmer i exit.
- Det virker helt til grin på mig, at man i Danmark ikke lytter til den erfaring, man har fra andre lande, at man ikke lytter til personer, som har været i systemet selv, at man ikke lytter til praktikere eller til forskere. I stedet fastholder man bare, at i Danmark skal det død og pine være politiet, som står for exit-programmerne, og vi forskere kan simpelthen ikke trænge igennem med vores viden, siger hun.
rp / ak
Abonnenter på kommunen.dk kan læse artiklen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.