Ændringer på vej i pengestrømme mellem stat og kommuner

En gammel aftale om erhvervsfremme i iværksætteri skal nu udmøntes i blandt andet en ændring af finansieringen af den aktivering, kommunerne står for.

Ifølge regeringens lovkatalog kan der her i oktober ventes et lovforslag, der 'indebærer, at den statslige refusion af kommunernes driftsudgifter til aktivering i vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb afskaffes, og finansieringsansvaret overlades fuldt ud til kommunerne', som i stedet kompenseres under ét via budgetgarantien. Den bagvedliggende aftale er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti plus De Radikale.

Et andet lovforslag til februar bygger på en anden aftale indgået mellem alle andre partier end Enhedslisten og Alternativet om 'en aktiv beskæftigelsesindsats og opfølgning på kommunernes indsats'. Her er det sidstnævnte, 'skærpet opfølgning på kommunernes resultater', der skal udmøntes i en lovændring.

Også til februar kommer der et lovforslag om forenkling af rådigheds- og sanktionsreglerne i loven om aktiv socialpolitik. Meningen er, at kommunerne skal få lettere ved at bruge reglerne og begå færre fejl, og også kontrollen med udbetaling af offentlige ydelser forbedres, så misbrug og fejludbetalinger mindskes.

Stadig i februar ventes yderligere et lovforslag, der fra 2021 vil flytte opkrævningen af grundskyld fra kommunerne til staten, så den opkræves som en del af forskudsskatten. Det er en konsekvens af ændringer i ejendomsskatteloven.

Artiklen er den anden i en mini-serie baseret på dknyts gennemgang af regeringens lovkatalog for 2018-2019 set med kommunale og regionale briller. Se også:

• Lovændring skal stoppe mulighed for at to partier hedder det samme

Serien fortsætter med flere artikler de kommende dage.