Hackerangreb koster dyrt for pressede bycykler

KORT NYT9. MAJ 2018 12.22

KØBENHAVN: Delecykeltjenesten Bycyklen, der i weekenden var lagt ned på grund af et omfattende hackerangreb, er efterhånden kommet op på den store klinge igen og kan på ny fragte cyklister i hovedstaden. Det oplyser den administrerende direktør til TV 2 Lorry.

Hackerangrebet skete natten mellem fredag og lørdag i sidste uge. Timingen kunne dårligt være værre for den pressede fond, der driver Bycyklen. Weekenden med godt vejr og et hav af ishockeyturister i byen skulle have været en stor indtægtskilde. Derfor ender serverkollapset med at koste Bycyklen en pæn sum penge.

- Hackerangrebet ender nok med at koste os i omegnen af en halv million kroner. Man kan jo desværre ikke gardere sig 100 pct. mod kriminalitet. Hacking er jo alvorlig forbrydelse, så nu lader vi politiet efterforske sagen, siger Tina Füssel, administrerende direktør i By- og Pendlercykel Fonden, der står for driften af Bycyklen.

rp

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt