
DANMARK: Inger Støjberg og Faaborg-Midtfyn Kommune ligger klart i spidsen af auktionerne hvad størrelsen på buddene i angår i dag onsdag over middag. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er allerede oppe på 4.600 kr., og man byder på, at man kan spise en middag sammen med hende på Kadeau i København. Langt de fleste øvrige politikere er stadig nede på godt 300 kr., men det kan jo nå at ændre sig frem til auktionernes afslutning den 3. februar.
Faaborg-Midtfyn Kommune fører blandt de 35 kommuner med ’Snorkeltur i Det Sydfynske Øhav og madlavning med kok fra Falsled Kro’, der er oppe i 7.200 kr.
Ellers er det ballonture, gastronomiske oplevelser, weekendophold, sejlads, koncerter, operaoplevelsespakke, kulturdag, golf, outdoor aktiviteter og meget mere, de forskellige kommuner byder på i auktionen.
De 35 kommuner og 50 folketingspolitikere er, hvad der indtil videre har stillet sig til rådighed for indsamlingen, hvor 12 humanitære organisationer og DR en gang om året går sammen og samler ind for at hjælpe mennesker i nogle af verdens fattigste lande med at nå nogle af FN’s verdensmål.
Blandt politikerne på auktionen, tilbyder langt de fleste en intimmiddag på en restaurant til den, der byder højest, men der er dog også mere kuriøse tilbud:
SF’s natur- og miljøordfører Trine Torp tilbyder ’Smuk gåtur langs den naturskønne kyststrækning mellem Liseleje og Tisvildeleje’, mens partifællen Holger K. Nielsen tilbyder 'undervisning på et gymnasium', og SF’s politiske ordfører Karsten Hønge simpelthen tilbyder 'en dags gedigent og professionelt udført tømrerarbejde'.
Se politikernes auktioner her:
Fakta Danmarks Indsamling
Siden Danmarks Indsamling blev afholdt første gang i februar 2007, har danskerne bidraget med mere end 957 mio. kr., der har hjulpet mere end syv mio. mennesker til en bedre tilværelse og en fremtid. I 2017 samlede danskerne 90 mio. kr. ind.
Siden 2014 har Danmarks Indsamling været målrettet alle de lande, der optræder på OECD’s liste over verdens fattigste lande, hvilket betyder at organisationerne også har mulighed for at starte udviklingsprojekter i for eksempel Latinamerika og Sydøstasien, som sammen med Afrika huser nogle af verdens allermest udsatte befolkningsgrupper.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.