87.000 job er gået tabt på tre måneder i Danmark

Yderligere 14.000 personer mistede deres arbejde i maj måned, viser tal fra Danmarks Statistik.
21. JUL 2020 8.17
TEMA: Corona

Yderligere 14.000 personer mistede deres arbejde i Danmark i maj, viser Danmarks Statistiks tal for beskæftigelsen af lønmodtagere.

Job-tabene i maj føjer sig dermed til de arbejdspladser, der gik tabt i marts og april. I alt har 87.000 personer er ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse gået tabt i de tre måneder.

Det svarer til, at den vækst i antallet af beskæftigede, der er sket siden slutningen af 2017, er væk.

Fra marts har Danmark og det danske arbejdsmarked været ramt af restriktioner - herunder en overgang en delvis nedlukning af landet - for at begrænse smitten af coronavirus.

De meget særlige forhold er ikke noget, som Danmarks Statistik har så meget erfaring med, og derfor noterer Danmarks Statistik også, at opgørelsen er behæftet med en større usikkerhed end normalt.

Eksempelvis optræder lønmodtagere, der er blevet opsagt med eksempelvis tre måneders varsel, og derfor stadig modtager en indkomst, ikke som havende tabt deres job endnu.

- Virkningerne af afskedigelser vil derfor i sådanne tilfælde kunne fremgå af statistikken med flere måneders forsinkelse, skriver Danmarks Statistik.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt