79 kommuner er på vej til at forringe folkeskolens generelle serviceniveau i næste skoleår, og i ingen kommuner er der planer om at forbedre det. Sådan var situationen den 6. september 2010, der var opgørelsesdatoen for Danmarks Lærerforenings undersøgelse af den aktuelle budgetsituation på skoleområdet, oplyser lærerforeningen.
Støtten til de svage elever er igen i år det område, som flest kommuner har planer om at spare på. I 6 ud af 10 kommuner lægges der op til nedskæringer på støtten til elever med særlige behov, der undervises i normalklassen, og lige så mange steder lægges der op til en ringere specialpædagogisk indsats uden for normalklassen. Omkring halvdelen af kommunerne er på vej til at spare på vikardækning, undervisningsmidler og efteruddannelse. Endelig lægges der i 4 ud af 10 kommuner op til, at eleverne skal have færre timer i næste skoleår.
Resultaterne baserer sig på svar om 96 ud af landets 98 kommuner. Nogle af resultaterne er baseret på forlig i kommunalbestyrelserne, men de fleste er baseret på budgetudspil og forslag, der fortsat var til forhandling den 6. september. De endelige budgetter, der skal vedtages senest den 15. oktober, kan derfor komme til at se anderledes ud i nogle af kommunerne.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.