FOLKETINGET: Folketingsmedlem Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har ved retten på Frederiksberg fået tilkendt en erstatning på 75.000 kr. for at være løjet død på en hjemmeside, der blev drevet fra Tyskland af en ung dansker. Den falske nyhed blev lanceret i januar, og Jyllands-Posten opsporede dengang manden bag, som uden videre erkendte, at formålet var skaffe klik og dermed indtægter.
Den pågældende er dømt ved en udeblivelsesdom i overensstemmelse med sagsanlægget, der krævede 75.000 kr. i tortgodtgørelse, dels for offentliggørelsen den falske nyhed og dels for brugen af et billede af Johanne Schmidt-Nielsen i strid med markedsføringsloven, skriver Jyllands-Posten.
Johanne Schmidt-Nielsen kalder sagens udfald 'en demokratisk sejr' i kampen mod fake news. Ifølge dommen skal erstatningen falde senest efter 14 dage, men det er 'ikke overraskende' ikke sket, oplyser Johanne Schmidt-Nielsen. Hun har besluttet, at de 75.000 kr. skal gå til International Media Support.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.