• Aktuelt
Vollsmose er en af de tungeste ghettoer i Danmark. Et lokalt projekt med støtte fra Ministeriet fra By, Bolig og Landdistrikter har vendt den negative spiral for en stor gruppe unge. (Foto: Claus Bonnerup, Polfoto.)

En trebenet social indsats fik succes

6. okt 2014, 6:42

Gadeplan fik midler fra ministeriet og fik 53 unge i Vollsmose ud af kriminalitet. Det giver en stor samfundsøkonomisk besparelse

ODENSE: Fortællinger om vold og hærværk er i perioder dagligdag i Vollsmose, og en stor gruppe unge mænd herfra ender i ungdomskriminalitet. Her kender man alt for godt til de statistikker, der viser, at i 2012 blev knap hver tiende unge mand ml. 15-17 år, som bor i et udsat boligområde, dømt for personrettet hærværk. De havde begået hærværk, tyverier eller overfald. Hver tredje af de domme blev givet for personfarlig kriminalitet - det vil sige voldsforbrydelser og røverier.

Men det behøver ikke være sådan.

Projektet Gadeplan, som kørte fra 2011-2014, viste gode resultater, og formåede at holde den unge i skolen, slutte begyndende kriminelle løbebaner og skaffe dem fritidsjobs.

- Vi kan se på de tal, vi har, at det er lykkedes os at få stabiliseret de unges skolegang. De unge fortæller, at de har fået skabt nogle nye strategier for, hvordan de tænker om deres eget liv og fremtid. ‘Hvordan kan jeg personligt udvikle mig, så jeg ikke får så mange konflikter?', fortæller William Hansen, mentor i gadeplansprojektet, til dknyt.

Det giver en stor samfundsøkonomisk gevinst, vurderer Center for Boligsocial Udvikling, der står for evalueringen af Gadeplan.

Nu er projektet slut, og Odense Kommune tager sine erfaringer med over i den nye permanente enhed Center for Familier og Unge.

En trebenet indsats
For de unge, der har været med i projektet, viser resultaterne en tydelig forbedring af den måde, de ser sig selv i relation til andre, fortæller William Hansen til dknyt.

I resultaterne kan man se, at 91 unge i løbet af de fire år, har været i gang med et forløb hos Gadeplan. Af dem gennemførte 69 det ni-måneders mentorforløb, der er et af de tre ben, projektet står på. Herunder deltog de i inddragende netværksmøder og fik formidlet et fritidsjob gennem en jobkonsulent, der var tilknyttet projektet. I dag er 53 i skole eller i arbejde. To sidder i fængsel for ny kriminalitet.

Det er gode resultater, vurderer både evaluering og medarbejdere. Det skyldes blandt andet ifølge William Hansen, at man i projektbeskrivelsen godt nok fastsatte nogle konkrete mål med konkrete tal på: ‘Hvor mange unge skal komme ud af kriminalitet, og hvor mange skal have en stabil skolegang?' Men det gav især resultater, at medarbejderne har haft meget frie hænder til at prøve forskellige metoder og strategier af. Det gav medarbejderne tilpas meget spillerum til at nå de unge, hvor de var.

- Man kunne godt overveje, om ni måneder ikke er lige i underkanten til at lave nogle vedvarende forandringer i et ungt menneskes liv. Men samtidigt har det været godt, at vi har skullet nå noget på kort sigt, samtidigt med at vi har kunnet så nogle frø, som måske først vil kunne ses om 10-15 år, siger William Hansen til dknyt.

Flere unge i job
William Hansen har været mentor i projektet, siden det startede i 2011. Ud over ham er der tilknyttet to andre mentorer, en socialrådgiver, en jobkonsulent og en koordinator. Sammen har de skullet sikre, at både netværksmøder med den unge og jobstrategien gik op i en højere enhed. Og alle tre dele har spillet en vigtig rolle, kan man læse i evalueringen.

På landsplan har hver anden danske ung mellem 13 og 18 år et fritidsjob, mens det i de udsatte boligområder kun er hver fjerde. Samtidig er der i disse områder fire gange så mange fattige som i resten af landet.

For de unge betyder det et stort ønske om at få et fritidsjob og kunne tjene sine egne penge, men ofte også en baggrund, hvor det at tjene sine egne penge kan virke fremmed, skriver Center for Boligsocial Udvikling (CFBU), som i 2012 lavede en undersøgelse af unge og fritidsjobs, der viste, at unge med jobs havde en markant højnede sandsynlighed for at komme i arbejde eller uddannelse. Den effekt er særligt stærk, hvor forældrene har en begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet.

Samtidigt har den unge været inddraget i sine egne målsætninger, da der i forløbet også er blevet holdt en række inddragende netværksmøder mellem den unge forældrene og de professionelle aktører omkring den unge. En strategi, som Socialstyrelsen også anbefaler, at man bruger i arbejdet med udfordrede unge.

En stor besparelse
Holder resultaterne, vil det have en stor samfundsøkonomisk effekt.

I evalueringen af gadeplansprojektet skelner Center for Boligsocial Udvikling mellem de fire grupper let belastede unge, mere belastede unge, meget belastede unge og mest belastede unge.

Kan man holde de unge ude af kriminalitet, er der mange penge for samfundet at spare. For dels er der direkte omkostninger til politi, domstole og kriminalforsorg, men der er også øgede udgifter til bl.a. sundhedsvæsen og de overførselsindkomster, der ofte følger med de unges livsstil.

Over en femårig periode koster det samfundet 900.000 kr. mere for de mest belastede unge sammenlignet med unge, som ikke begår kriminalitet. Og des mere kriminelt belastet den unge er, jo dyrere bliver det for samfundet. Til sammenligning koster meget belastede unge på fem år ca. 600.000 kr. mere end ikke-belastede unge og mere belastede unge koster 250.000 ekstra for samfundet.

Gadeplansprojektet henvender sig til de mere eller meget belastede unge. Det vil sige unge, der har fået betingede domme eller tiltale frafald med vilkår, samt de meget belastede unge - dvs. unge med en betinget dom eller ungdomssanktion.

Følger man tallene, og holder de 53 sig fra nu af ude af kriminalitet, er det minimum en besparelse på 13,25 mio. kr.

En samlet indsats
Det er resultater, man i Odense Kommune kan tage at føle på. Men da der er tale om et projekt, der er støttet med midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, som nu er udløbet, er erfaringerne nu flyttet med over i et andet tilbud: Center for Familier og Unge.

Her har kommunen samlet både myndighed og indsatser til de mest komplekse og kriminelle familier og unge i et center, hvor der således både er beskæftigelseforvaltning og børn- og ungeforvaltning. Dermed laves en samlet indsats over for hele familien, for som chef for Tryghed og Gadeplan i centeret, Anders Nordentoft, siger til dknyt:

- Det nytter ikke noget at hjælpe drengen i familien, hvis hans forældre ikke er i stand til at drage omsorg for ham. Hvis de ikke kommer videre, kommer han det jo heller ikke.

 

 


Fakta

• Gadeplansindsatsen i Vollsmose har fra 2011 til 2014 arbejdet intensivt med unge drenge på 15-24 år, der var på vej ud i kriminalitet.

• Gadeplansteamet består af tre mentorer, en socialrådgiver, en jobkonsulent og en koordinator.

• Teamet har lavet en handleplan for hver ung bl.a. for at stabilisere skolegangen og få styr på fritidslivet. Herudover har hver ung fået en mentor, et tilbud om et fritidsjob og der er blevet etableret netværksmøder med den unge, hans familie og relevante myndigheder.

• Teamet er lykkedes med at få 69 unge til at gennemføre et forløb på ni måneder. I dag er 53 ud af de 69 i gang med en uddannelse eller i arbejde. To sidder i fængsel for ny kriminalitet.

• Gadeplansindsatsen er støttet med 11 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters pulje til helhedsorienteret gadeplansarbejde.

• CFBU har på baggrund af tal fra Det Kriminalpræventive Råd regnet ud, at de mest belastede kriminelle unge over en fem-årig periode koster samfundet 900.000 kr. sammenlignet med lovlydige unge.

• Tre af de unge deltagere i indsatsen fortæller i udgivelsen 'Hele vejen rundt' om dem selv og hvad indsatsen har betydet for dem.

Hovedparten af de unge i projekt Gadeplan blev visiteret til projektet af forskellige kommunale samarbejdspartnere som lærere og SSP-konsulenter. Men i nogle tilfælde skete det også, at medarbejderne var opsøgende eller at den unges forældre henvendte sig.

For at komme i betragtning til projektet, krævedes det, at drengene kom fra Vollsmose - og i starten endda fra et af tre mindre boligområder inden for Vollsmose. Ud over alder og nabolag kom alle drengene til projektet, fordi de havde en række forskellige problematikker. Nogle pjækkede, andre var så småt begyndende kriminelle, og andre igen havde ældre søskende med en kriminel løbebane.


 

Vi anbefaler

Navne

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Fordi mennesker betyder alt
Stillinger fra dkjob

Se alle aktuelle stillinger

Ritzau
Mest læste
Anmeldelser

Klummen af Michael Kjærgård