Fem trends former fremtidens telemedicin
Professor Morten Kyng (Foto: Carsten Ingemann, Polfoto)

Fem trends former fremtidens telemedicin

Det giver ikke mening at søsætte femårige 'vandfaldsprojekter', lyder det fra professor og forskningschef Morten Kyng på Alexandra Instituttet
21. MAJ 2014 6.00

Telemedicin er blevet udråbt som en af de helt store muligheder for at spare penge og give patienterne et bedre liv. Men hvis de nye telemedicinske løsninger skal få succes, så skal der være plads til innovation og idéer. Det giver ikke mening at søsætte femårige 'vandfaldsprojekter'. Sådan lyder det fra Morten Kyng på, professor og forskningschef på Alexandra Instituttet, der her kommer med fem bud på, hvad der former fremtidens velfærdsteknologi.

1. Vigtigt, at man ikke låser sig fast

- Man skal ikke lave et femårigt vandfalds-projekt, der handler om at lave verdens bedste system, og hvor man i løbet af det første halve år låser en specifikation fast og de næste fire og et halvt år laver en fantastisk implementering, forklarer han.

2. Vigtigt at skabe gode muligheder for innovation.
Telemedicin og telesundhed er stadig nye domæner.

- Når vi kigger på de projekter, der har været de seneste år i Danmark, så kan vi se, at vi har innovationsforskningen på vores side: Specielt, når det handler om at lave nye radikale innovationer, er det vigtigt at samarbejde med dem, der ved, hvordan tingene skal bruges, fordi det er dem, der får de bedste idéer. Derfor er det også helt rigtigt, når vi snakker med patienter, læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale for at involvere dem i udviklingen af idéer til telemedicinske løsninger, siger han.

- At telemedicin og telesundhed stadig er nye domæner betyder, at der er mange ting, der ikke ligger fast. Der flere gode bud, men vi ved ikke, hvilke koncepter, der vil vinde. Hvis man tænker på tabletten, så ved vi alle i dag, hvordan den ser ud. Men der gik faktisk årtier før man kom frem til det koncept, som vi har i dag.

- Det betyder samtidig, at der er mange muligheder for at påvirke, hvilken vej udviklingen går. Også med små midler.

3. Evaluering er en daglig proces

Udviklingen inden for telemedicin går så hurtigt, at traditionelle kliniske evalueringsdesign ikke kan følge med. Klassiske telemedicinske projekter opsamler undervejs en masse data om, hvordan patienterne klarer sig og så evaluerer man på det til sidst. Men den proces er i konflikt med den hurtige udvikling.

- Vi har set eksempler på kommuner, der siger, at det kan de ikke vente på. De er så gået i gang med telesundhed her og nu. Det gælder rigtig mange steder. Derfor er der en konflikt mellem det evalueringsdesign, hvor man går efter klinisk evidens og så den rivende udvikling, siger han.

Det betyder, at traditionelle evalueringsdesign må suppleres med mere agile metoder, hvor evaluering er en del af udviklingen.

- Vi har lavet et set-up, hvor vi evaluerer løbende. Man skal selvfølgelig en gang i mellem stoppe op og tage stilling til, om man vil have noget helt andet. Men vi mener, at det rigtige er at tænke evaluering ind i den daglige proces. Det er selvfølgelig stadig afgørende løbende at udvikle patientsikkerhed, siger han.

4. Nye koncepter er mere end teknologi
Kultur og processer spiller en afgørende rolle for udviklingen af telemedicin. Fx vil sundhedspersonales holdninger til, hvad der er god og forsvarlig behandling være afgørende for, hvordan de ser på telemedicin. Kulturer kan skabe såvel modstand, som ambassadører for nye løsninger.

- Det er en generel trend og udfordring. Det hænger nok også sammen med, at vi alle sammen ønsker indflydelse og derfor ofte er imod forandringer som vi ingen indflydelse har på. Fysiske forandringer som færre sengepladser, der er en generel udfordring i sundhedsvæsenet, kan gøre personalet til modspiller i en topstyret forandringsproces eller til en medspiller for kvalitetsudvikling med telemedicin, forklarer han.

5. Forebyggelse og rehabilitering
Det er ikke nok at lave telemedicin for patienten. Det er også vigtigt at forebygge, inden borgeren bliver patient.

- Man skal ikke kun fokusere på at monitorere, mens de er syge, men skal tænke forebyggelse og telemedicinske løsninger ind i hele borgerens liv, så sygdom udskydes og reduceres, og borgeren ikke bliver fremmedgjort, når de bliver syge, siger Morten Kyng.

Fysisk aktivitet bliver også endnu vigtigere.

- Der er ikke så meget idé i at lave telemedicin, hvis folk bare bliver tykkere og tykkere, og fysikken drøner dernedad. Derfor ser man også nye virksomheder, der understøtter en sund livstil og hvor det handler om at skabe god og sund mad og gøre det tilgængeligt. Men det handler også om at skabe byområder, der understøtter fysisk aktivitet og sikre skoleveje, så børnene ikke skal køres i skole, forklarer han.


Morten Kyng er projektleder på et nationalt projekt, der skal etablere en fælles platform og infrastruktur for telemedicin. Det er et samarbejde mellem de fire GTS-institutterne Delta, Teknologisk Institut, Force Technology og Alexandra Instituttet.

Læs mere om projektet 'Danmark som telemedicinsk foregangsland'

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev