65 kommuner ikke i mål med optag på erhvervsuddannelser
Brolægger-elever ved DM i Skills 2018.
Foto: Morten Pape, Ritzau Scanpix

65 kommuner ikke i mål med optag på erhvervsuddannelser

I over halvdelen af kommunerne søgte en fjerdedel unge ikke en erhvervsuddannelse i 2020, og erhvervsuddannelsesreformens mål er derfor ikke nået.
9. APR 2020 12.50

Med erhvervsuddannelsesreformen i 2014 stod ét klart politisk mål: I 2020 skulle mindst en fjerdedel af alle danske unge søge mod en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Det mål er samlet set bare ikke blevet indfriet særlig godt, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, som DK Nyt har bearbejdet.

I Region Hovedstaden er det således kun 13,9 pct., der har søgt en erhvervsuddannelse som førsteprioritet i 2020, i Midtjylland gælder det 20,6 pct. og på Sjælland lidt højere - 22,4 pct. Næstbedst har Syddanmark været, regionen er nået op 23 pct., og så har Nordjylland som den eneste region indfriet målet med 25,3 pct., der søger en erhvervsuddannelse efter grundskolen.

Og ikke meget anderledes ser det ud, hvis man kigger på, hvem der har forbedret sig mest: Siden 2017, hvor man tidligst kan trække data fra, har Nordjylland forbedret søgningen til erhvervsuddannelserne med knap tre procentpoint, mens Syddanmark har forbedret den med to. Sjælland har forbedret søgningen med knap halvandet procentpoint, Midtjylland med et enkelt og Hovedstaden med blot 0,7 procentpoint, viser tallene.

65 kommuner ikke i mål
Kigger man på kommunerne, er det under halvdelen, der lever op til målsætningen i 2020. I 33 kommuner har 25 pct. eller mere søgt en erhvervsuddannelse, men der er kommuner, som ligger meget tæt på målet: Odder og Billund med 24,9 pct., Kerteminde med 24,8 pct. og Haderslev med 24,7 pct.

I toppen ligger ø-kommunerne Samsø, Langeland og Læsø efterfulgt af Nordfyns Kommune med 32,9 pct., Morsø med 32,3 pct. og Jammerbugt med 32,2 pct. I bunden ligger en række hovedstadskommuner med Gentofte på nederste placering med blot tre pct. Kommunen er efterfulgt af Hørsholm (5,4 pct.), Lyngby-Taarbæk (26,3 pct.), Rudersdal (6,5 pct.), Frederiksberg (88 pct.), Allerød (8,3 pct.) Furesø (10,8 pct.), Frdensborg (10,9 pct.), København (11,4 pct.) osv.

Og kigger man igen på, hvem der har forbedret sig mest, tegner der sig denne gang et anderledes billede: Nu er de to resterende ø-kommuner Fanø og Ærø, som ikke før var højest på listen, i top, efterfulgt af Ikast-Brande, Brønderslev og Lemvig, der har forbedret søgetallet med henholdsvis 11,2, 11 og otte procentpoint. De er nu alle godt på den anden side af 25 pct.-målsætningen.

En tredje ø-kommune, Læsø, ligger nu helt i bunden, selvom det stadig er en af de kommuner, hvor der er størst søgning til erhvervsuddannelserne. Kommunen er efterfulgt af Norddjurs, Bornholm, Rødovre og Lolland, hvor søgetallet er blevet henholdsvis 9, 6, 5, 6 og 5 procentpoint lavere.

Kun Norddjurs ligger stadig over målsætningen på de 25 pct. Tre kommuner ligger på præcis samme søgeniveau som i 2017: Billund, Hørsholm og Lejre.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev