Saudi Arabisk tv følger innovativ skole i Kalundborg

Saudi Arabisk tv følger innovativ skole i Kalundborg

Skole i Kalundborg har specialiseret sig i innovation. Det vækker international opsigt. Arabisk filmhold følger projektet
8. FEB 2011 9.24

KALUNDBORG:  Skolen på Herredsåsens store nyskabelse i indeværende skoleår har vakt så stor genlyd, at den ledende Saudi Arabiske tv-station MBC har valgt at besøge skolen i forbindelse med et længere besøg i Danmark.

Skolen på Herredsåsen blev i efteråret 2010 præmieret for nyskabelsen "Innovatoriet" og fik tildelt dommernes særpris i Pionerprisen som undervisningsministeriet står bag.

Innovatoriet er skabt for at undervise i det, som alle taler om, innovation.
Med innovationsundervisning vil der blive en væld af muligheder for at tilgodese alle elever, stærke som svage. Eleverne lærer at tænke kreativt i et længerevarende forløb. Innovation er
et fag for sig på Skolen på Herredsåsen, men skal smitte af i elevernes tilgang til indlæring i alle andre fag.

Innovation handler om at være tænke kreativt og have evnen til at bryde vanetænkning og tænke på nye måder. Innovation sikrer, at kreativiteten målrettes til brugbar løsning i praksis.
Saudi Arabisk tv på besøg.

Eleverne på Skolen på Herredsåsen blev sat i fokus, da tv-kanalen MBC kom besøg. Fire kameraer fulgte eleverne tæt under deres undervisning i innovation. Flere elever blev desuden interviewet på engelsk til tv.
- Det er spændende, at andre får øjnene op for vores nyskabelse på skolen. Og faget virker - eleverne er meget motiverede og går ind i den kreative tankegang med stort engagement. Innovatoriet er kommet for at blive, siger skoleleder Per Kensø.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt