Unge vil nurses på nettet

Unge vil nurses på nettet

'Book en bibliotekar' er blevet et tilløbsstykke i Horsens, og ordningen genopliver nogle af de gamle bibliotekar-dyder
28. JAN 2011 9.00

HORSENS: Der er rift om bibliotekarerne på Horsens Bibliotek. Siden ordningen 'Book en bibliotekar' startede i september sidste år, har 40 - fortrinsvis unge studerende - lagt billet ind på at få en bibliotekar helt for sig selv i en halv time, oplyser kommunen.

Bibliotekaren hjælper de unge med at finde relevante bøger, artikler og gode steder på nettet. Det kan være i forbindelse med opgaver om emner spændende lige fra rusmiddel optagelse i kroppen til raket-teorier og Cuba-krisen.

- En del unge er helt i vildrede med, hvor de skal finde viden på nettet. Vi guider dem rundt i databaserne og præciserer, hvilke oplysninger der er væsentlige, fortæller bibliotekar Ellen V. Jespersen og tilføjer, at bibliotekarerne i starten var lidt usikre på, hvor mange der ville benytte sig af ordningen.

- Vi har fortrinsvist unge studerende som målgruppe. Dem er der også flest af. Men vi er åbne over for, at borgere i alle aldre henvender sig. For eksempel sker det, at ældre søger oplysninger om en sjov hobby, fortæller Ellen V. Jespersen, der sammen med fem kolleger på skift lægger ekspertise til.

Selv lægger bibliotekarerne ikke skjul på, at de nyder opgaven med at nurse bibliotekets brugere. Ordningen genopliver nemlig nogle af de gamle bibliotekar-dyder, der giver dem mulighed for at gå mere i dybden med stoffet. 

En del unge er helt i vildrede med, hvor de skal finde viden på nettet, fortæller bibliotekar Ellen V. Jespersen. (Foto: Horsens Kommune/Per Algreen)

 ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt