Bornholm valgte delt entreprise

Borgerlisten skiftede kurs, så bornholmske firmaer nu lettere kan byde på plejehjemsbyggeri
KORT NYT28. JAN 2011 6.33

BORNHOLM: Kommunalbestyrelsen valgte at udbyde den anden etape af plejehjemsbyggeriet Snorrebakken i fagentrepriser.

Det var i høj grad Borgerlistens kursskifte i sagen, som gav et flertal for fagentrepriser, oplyser DR Bornholm.

Borgmester Winni Grosbøll (S) ønskede totalentreprise bl.a. for ikke at risikere en ekstraudgift på 7 mio. kr., hvis tidsplan ikke holder.

Fagentrepriserne blev støttet af Borgerlisten, Venstre, Trine Rasmussen, Konservative, Kristendemokraterne og De Radikale. I alt 14. For totalentreprisen stemte Socialdemokraterne, SF og DF. I alt 13.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt