Ex-borgmester i politisk dyst med rådmand

To københavnske Venstre-politikere skal kæmpe om den samme kreds ved det kommende folketingevalg
KORT NYT27. JAN 2011 6.56

KØBENHAVN / FREDERIKSBERG: Den tidligere kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Martin Geertsen (V) får kamp til stregen, når Lars Løkke Rasmussen udskriver valg til Folketinget. Jan E. Jørgensen (V), 45-årig advokat og rådmand på Frederiksberg, har nemlig besluttet sig for at stille op til Folketinget i samme kreds, fortæller Berlingske Tidende. Der er ikke valg til mere end én kandidat i kredsen.

- Jeg har kun fået positive tilbagemeldinger, så i mandags meddelte jeg kredsformanden, at jeg stiller op, siger Jan E. Jørgensen til avisen.

Han har tidligere, da kredsen  blev ledig efter Rikke Hvilshøj, overvejet at stille op. Men gav op, da Malou Aamund blev kredsens kandidat. Men hun har senere meddelt, at hun forlader politik.

mou

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt