Tanker ved et foderbræt

Tanker ved et foderbræt

KRONIK - om Alice i Eventyrland, om at have et standpunkt og om beslutninger, når kaos er en realitet. Kronikør Paul Hegedahl har ladet sig inspirere af fugleliv og nedfaldsæbler

Af Paul Hegedahl

I denne tid beskæftiger særdeles mange sig med en af de store danske folkelige indsatser: Vi fodrer fuglene. For nogle år siden fortalte Søren Ryge i et program om sin vinterfodring af fuglene og om en fabrik, der fremstiller en million mejsekugler om dagen.  Det gav anledning til en større diskussion om, hvor fornuftigt det egentlig er at fodre fuglene - om sommeren og om vinteren. Det går lige fra, at man ikke skal fodre, hverken sommer eller vinter til, at det i virkeligheden gavner. Hvis man f.eks. fodrer om sommeren, får fuglene kræfter til at få et kuld mere - og det menes af nogle at være godt. Til det siger andre, at det meget nemt kan føre til, at der kommer for mange fugle med alle de konsekvenser, det kan have. Det kan også afhænge af, om det foder, man giver dem, er af en lødig kvalitet, så de er sunde. En holdning er, at man kun skal gøre det om vinteren, og kun hvis det er sne og frost.

For så lige at få det på plads ser det ud til, at holdningen fra Dansk Ornitologisk Forening er, at man ikke generelt advarer imod at fordre fugle om sommeren, men at man altid bør fodre fugle 'med måde' og ikke forsøge at dække fuglenes totale fødebehov, hverken om vinteren eller om sommeren. Man kan fodre fugle for at få nogle gode og spændende oplevelser og for at berige fuglelivet i haven, men man skal være varsom med at ændre balancen mellem de forskellige fuglearter ved at tilbyde oceaner af fuglemad, men at man skal fodre med en begrænset mængde, så fuglene spiser op. Hvorefter de kan hjælpe os mennesker med at spise nogle skadedyr (et mejsepar fortærer ifølge havenyt.dk op mod 30.000 lus og larver). Andre siger, de fordrer, for 'at have noget pænt at se på'. Og andre igen nævner, at det nok er vigtigere at sørge for vand end for foder.

Der er altså temmelig delte meninger - både blandt lægfolk og eksperter - og man må også tilføje, at om man skal give fuglene foder og vand, i høj grad afhænger af, hvordan vejret udvikler sig, hvilke fugle, der findes, der hvor man bor - og hvad deres vigtigste føde er - og så altså også af egne holdninger og motiver. Og vejret ved vi jo alle, hvor uforudsigelig er - selv med de mange mere eller mindre velunderbyggede teorier om klimaets udvikling. Så spørgsmålet 'fodre de vilde fugle eller ej' er lige så vanskeligt at give et endegyldigt svar på, som på alle livets øvrige tilskikkelser.

Det er nogle af de tanker, der dukker op, når kronikøren sidder og betragter fuglene, når de tager for sig af både det udlagte foder, bl.a. i form af mejsekugler og det naturlige foder, æblerne på træerne og nedfaldsæblerne (især sjaggere og solsorte). Undertiden kan man også se, at de kæmper, især arterne indbyrdes, om foderet og bruger mere tid på det, end på at spise.

Der er intet sikkert
Og tankerne vandrer videre - nej, der er intet endegyldigt svar på ret meget. Jo, 'i det lange løb er vi alle døde' sagde, den engelske økonom John Maynard Keynes (1883 - 1946), grundlæggeren af makroøkonomien med det berømte værk 'The General Theory of Employment, Interest, and Money', 1936. Enig, vi mennesker - og fuglene med - er alle døde i det, relativt set, ikke så lange løb. Men selv om også virksomheder og institutioner, både offentlige og private, har vist sig også at have et livsløb, ønsker de, som leder dem, vel at bidrage til, at foretagendet lever videre og udvikler sig i overensstemmelse med omverdens krav til den - også efter, at vi selv har begivet os hinsidan (hvilket til forskel fra den populære opfattelse ikke er Sverige, men et sted som er langt mere definitivt).

Det gælder også for hele nationer og deres ledere. Og det er jo de beslutninger, der træffes her og nu, der har indflydelse, mere eller mindre sikker, mere eller mindre kendt på udviklingen i fremtiden, uanset om man har dette perspektiv med i sine overvejelser eller ej. Det, man foretager sig her og nu, har afgørende konsekvenser for fremtiden - selv om det ikke altid ser ud til, at dette aspekt er med i beslutningsgrundlaget - undtagen på det meget korte sigt (som f.eks.: Hvordan vinder vi næste valg?).

Følsomhed på begyndelsesbetingelserne
Man søger altså at løse problemerne her og nu - og regner så med at kunne tage hånd om fremtiden derefter. Men dels påvirkes fremtiden i høj grad af her og nu-beslutningerne, dels kan den - selv om vi håber og tror det ikke fremskrives logisk og lineært. På nogle områder sker den eksponentielt, på andre - de fleste og flere og flere - i uforudsigelige kvantespring. Mange af de systemer, vi indtil nu har betragtet som helt forudsigelige, ændrer sig dramatisk ved den mindste forstyrrelse.

I naturvidenskaberne som i livet som helhed er det efterhånden erkendt og velkendt, at en kæde af begivenheder kan nå et kritisk punkt, hvorfra små ændringer forstørres og får en meget stor indflydelse. Den amerikanske matematiker og meteorolog Edward Norton Lorenz (1917 - 2008), en af pionererne bag kaosteorien, professor ved Massachusetts Institute of Technology, kaldte dette for sommerfugleeffekten  - populært sagt kan en sommerfugls slag med vingerne et sted på kloden få indflydelse på vejret et helt andet, fjernt sted. Lorenz udviklede kaosteorien i begyndelsen af 1960'erne. Den betyder, at sådanne punkter og de deraf følgende virkninger findes over alt.

Sommerfugleeffekten kaldes også: Følsomhed på begyndelsesbetingelserne. Og begyndelsesbetingelsernes store betydning findes i folkloren på stort set alle sprog:

'Der manglede et søm, og skoen gik tabt;
der manglede en sko, og hesten gik tabt;
der manglede en hest og rytteren gik tabt;
der manglede en rytter og slaget gik tabt;
et slag blev tabt, og riget gik tabt.'

Den amerikanske matematiker Norbert Wiener (1894 - 1964), der især forskede i kommunikation, elektronik, computere og kybernetik - og regnes for en af de væsentligste bidragydere til moderne videnskabelig tænkning, beskæftigede sig med både kaosteorierne og begrebet følsomhed på begyndelsesbetingelserne. Han siger i 'A/S Gud og Golem', Steen Hasselbalchs Forlag, 1965, at hvis det er vanskeligt at samle gode fysiske data, så er det ulige mere vanskeligt at samle lange rækker af økonomiske og sociale data på en sådan måde, at hele rækker får ensartet betydning.

Data om noget så konkret som for eksempel stålproduktion ændres i betydning, ikke blot ved hver ny opfindelse, der ændrer stålfabrikantens teknik, men ved enhver social og industriel forandring, som ændrer efterspørgslen efter stål. Karakteren af den første skyskraber, som var konstrueret med aluminium i stedet for med stål, viste sig at influere hele det fremtidige behov for konstruktionsstål, ganske lige som det første dieselskib gjorde det over for dampskibets ubestridte dominans. Og han fortsætter: 'Det økonomiske spil er således et spil, hvor reglerne er undergivet vigtige revisioner, skal vi sige hvert tiende år; de har en ubehagelig lighed med dronningens kroketspil i 'Alice i eventyrland'.'

Alice i Eventyrland
En af de bedste beskrivelser af kaos, som blev til, godt og vel 125 år, inden teorierne om kaos blev formuleret, er netop Lewis Caroll's ‘Alice i Eventyrland' fra 1865 - først fortalt mundtligt i 1862. Forfatterens rigtige navn var Charles Lutwidge Dodgson (1832-1898). Han var matematiklærer ved Christ Church College, Oxford: 'Alice syntes, at hun aldrig i sit liv havde set en så besynderlig kroketplads.

Den bestod udelukkende af ophøjede kanter og dybe furer. Kuglerne var levende pindsvin, der opførte sig helt uforudsigeligt, og køllerne var levende flamingoer, der vendte og drejede hovedet, som de nu havde lyst til. Buerne var spillekortsoldaterne, der måtte bøje sig forover og stå på hænder og fødder - og for resten gik rundt på banen, som de lystede.'

Norbert Wiener talte om 'det økonomiske spil'; men det er jo tæt forbundet med både det politiske og det sociale spil, så det er hele samfundet, der - uden at være på det rene med det - fungerer som kroketspillet i 'Alice i Eventyrland'. Norbert Wiener mente desuden, at de vigtige revisioner slog igennem hvert tiende år; men han skrev det i begyndelsen af 1960'erne. I dag kommer ændringerne med betydeligt kortere intervaller - og gang på gang på felter, hvor det absolut ikke var forudset.

Der er mange eksempler, på mange områder; et klassisk eksempel er, at den 26. august 2006 havde Danmark mere økonomisk til gode under ét fra udlandet, end udlandet havde til gode hos Danmark (et trecifret overskud på betalingsbalancen) - og hvor Danmark derfor, ifølge daværende finansminister Thor Pedersen, kunne ende med at eje verden: 'Hvis vi bruger vores store fine tusindårsmodeller, ja så har vi løst globaliseringen. For over tid ender det med, at vi ejer hele verden. Og så er det problem løst.' Men han sluttede af med at sige: 'Måske viser det dog udfordringen i at bruge langsigtede modeller - at de nok har en begrænsning alligevel.' (En del af hans ofte citerede udtalelse, der ofte bliver bekvemt udeladt, når han citeres). Og det havde Thor Pedersen jo helt ret i. Som desværre alt for velkendt er billedet i dag unægtelig et andet, hvor minusset på den offentlige saldo som helhed med udgangen af tredje kvartal 2010 var på 18 mia. kr.

De spil vi spiller i dag foregår i vid udstrækning efter den mangel på regler, som kendetegner kroketspillet i 'Alice i Eventyrland'. Det er efterhånden kun inden for de forskellige idrætsgrene, man har faste regler at holde sig til. Selv inden for helt eksakte videnskabelige discipliner viser det sig gang på gang, at det man troede var en kroketkølle i virkelighedens verden var en flamingo og at banen har totalt har ændret karakter.

Det er vanskeligt at erkende det. Det er vanskeligt at indse, at det man har lært og troet på, at det hus, man tror, er bygget på klippegrund, viser sig at være langt fra sikkert. Og helt bogstaveligt, når det handler om huse, for nu at komme med et eksempel mere, så er luft som del af isolering og energibesparelse et stadig mere betydningsfuldt element i de huse, vi ellers i årtusinder har bygget så solidt som muligt af sten og træ - se her.

Man har et standpunkt - - -
Når kaos og uforudsigelighed således er blevet en del af livet, er nødvendigt ikke at tænke i fastlåste baner. Det kan være nødvendigt at have et standpunkt, til man tager et nyt. Det er en af de mest berømte udtalelser i dansk politik: Jens Otto Krag (1914 - 1978), socialdemokrat, statsminister 1962 - 1968, 1971 - 1972: 'Man har et standpunkt, til man tager et nyt.'; Ekstra Bladet, 18. marts 1967. Denne udtalelse kom Jens Otto Krag med i forbindelse med regeringsdannelsen, hvor han inden folketingsvalget meget klar havde udtrykt, at et samarbejde med SF/Aksel Larsen under ingen omstændigheder kunne komme på tale - men hvor samarbejdet blev en realitet omgående efter valgresultatet forelå. At det så ikke havde en lykkelig afslutning er en anden historie.

Denne skiften standpunkt er siden blevet udlagt på forskellig vis. Jens Otto Krag begrundede det aldrig selv, men brugte udsagnet til at præcisere, at han ikke ville stå til regnskab for nogen. På den ene side kan udsagnet tages som udtryk for fornuften i det, der her diskuteres, at man ser ændrede realiteter i øjnene og beslutter på grundlag af disse. På den side kan det også tages som udtryk for politik, når den er værst - når man bruger alle midler til at nå magten. Der er ingen facitliste.

I den sammenhæng, der her diskuteres, vil det være acceptabelt, hvis man ændrer sit synspunkt på baggrund af ny indsigt eller realiteter - eventuelt en kombination, og det ikke sker ud fra ren og skær opportunisme. I sidstnævnte sammenhæng vil det endelige resultat som regel blive langt fra det ønskede.

Hvad betyder dette?
Kaos er blevet en del af vores liv. Det har det altid været, men det var først i slutningen af det 20. århundrede, de blev skabt reel viden og opmærksomhed om denne kendsgerning - og med globaliseringen og den teknologiske udvikling er det også accelereret - hvis man kan bruge det billede i forbindelse med kaos. Hvad betyder dette for processerne og beslutningerne i samfundet?

For det første skal man ikke af den grund defaitistisk lade stå til. Det er mere vigtigt end nogensinde at tydeliggøre over for alle, hvor man står, hvilke mål man har og hvilke midler, man er villig til at anvende for at nå disse mål - og hvilke, man under ingen omstændigheder vil benytte sig af. For det andet skal man, under både kaotiske og mere forudsigelige betingelser, lad være med at sprede sig over for meget, lade være med at gå ind i en spekulationslogik, men holde sig konsekvent til sine kerneværdier, til sine kernekompetencer. Til det, der forbinder tænkningen med gennemførelsen i praksis; beslutningerne i dag med fremtiden. Det, der giver en virksomhed - privat eller offentlig, en organisation, et politisk parti eksistensberettigelsen.

Der er utallige eksempler på virksomheder, organisationer, personer, der - forblændet af egen øjeblikkelige succes - har begivet sig ind på områder, der virkede lovende, med for dem katastrofale følger - og desværre også katastrofale samfundsmæssige følger, fordi de ikke har forstået de nye spilleregler. Der er i disse år mange eksempler på ledere (hvis de fortjener den betegnelse), der af grådighed, magtbegær, forfængelighed har fjernet sig fra egen organisations og branchers kernekompetence og kerneværdier - og ikke har forstået, hvordan kaos i dag er en underliggende kendsgerning, ikke har forstået, hvor hurtigt forudsætningerne kan ændre sig. Man kan nævne politiske partier, der er kommet til regeringsmagten eller har fået stor indflydelse ved at give en række løfter, som nøgternt set aldrig vil kunne indfris eller løber fra dem, når de kom under pres. Og andre, der er i færd med samme manøvre for at vinde den så eftertragtede magt.

Ja, der skal være mulighed for at skifte standpunkt, så længe man grundlæggende holder fast i sine grundlæggende værdier og mål og ikke anvender uetiske, umoralske midler. Og så kræver den nye, komplicerede, kaotiske situation i samfundet, at et af de standpunkter, man er villig til at ændre, er den meget fastlåste politiske blokpolitik.

Når man sådan sidder og ser på fuglenes opførsel omkring foderet - ser hvordan flokke af solsorte har travlt med at jage hinanden væk fra de eftertragtede æbler, ser hvordan de bruger mere tid på det, end på at få noget at spise alle sammen, går tankerne til den politiske situation i dagens Danmark. Spindoktorerne og de mange andre rådgivere har travlt med at forberede de politiske ledere på det næste glamourøse slag - og anvendelse af store budgetter til annoncer, plakater, reklamefilm etc. Der bliver ikke brugt tid på noget så banalt som sammen at gå ned i smedjen og interessere sig for, om et søm i en hestesko er på plads.

I stedet forsøger man at få befolkningen, vælgerne til at tro, at to overordnede modeller står over for hinanden som et enten/eller - hver for sig som den eneste mulige løsning på de udfordringer der venter i en ikke helt gennemskuelig fremtid. Der er rent faktisk positive aspekter i dem begge. De vil kunne samarbejdes på så grundlæggende fornuftig måde, at de fremover, fleksibelt og velovervejet vil kunne tilpasses de ændrede forudsætninger, der med sikkerhed vil opstå - og på en sådan måde, at kerneværdierne i det danske samfund for vores - i et globalt perspektiv set - kernekompetencer bevares.

Når man ser både solsortenes og de politiske lederes slagsmål (man kan egentlig ikke kalde det andet) - og opportunisme - kommer man til at tænke på Ludvig Holberg (1684 - 1754), nordmanden, der forstod den danske folkesjæl så godt, der i 'Den politiske Kandestøber', 5,2; 1722 siger: 'Gaaer hen, I Skabhalse og forliger Sagen'. Det er det, der er brug for her og nu. En sober enighed om, hvad den overordnet, kombinerede bedste løsning er for Danmark og de kommende generationer - og de, der nu er ved at trappe af.

Hermed er ikke sagt, at der ikke skal være plads til - og mulighed for den politiske diskussion. Det er helt givet bedst i dagens virkelighed, at løsningerne på problemerne og formuleringen af den ønskede fremtidige udvikling sker i en kombination, en tillidsfuld og sober udveksling af synspunkter og ønsker fra forskellige politiske retninger og i et samspil med både eksperter og - ikke mindst - de mennesker, der skal sørge for at tingene føres ud i praksis.

Supplerende links
En god beskrivelse af kaosteorien og dens foregangsmænd

Per H. Jensen: Økonomernes tyranni, Politiken 8. januar 2011

Jernesalt om Jens Otto Krag
Om Krag og standpunkterne, Jernesalt 2. juni 2002

Dansk Ornitologisk Forening: Fakta om fuglefodring - 13 gode råd om fuglefodring i haven

Havenyt.dk om vinterfodring af havens fugle

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt