Krig. Frygt/Drab/Broderskab

'Krig. Frygt/Drab/Broderskab'

ANMELDELSE Gennem femten måneder fulgte forfatteren Sebastian Junger en deling amerikanske soldater udstationeret i Afghanistan på den yderste forpost nær den pakistanske grænse

Af Paul Hegedahl

Sebastian Junger:
'Krig. Frygt/Drab/Broderskab',
oversat af Sven Ranild
efter 'War, Hachette Book Group, maj 2010;
Lindhardt og Ringhof, København 2010.
272 s., indb., 16 x 23,5 cm., fyldig litteratur-/kildeliste.
ISBN 978-87-11-42699-9.
Kr. 299,95 inkl. moms.

'Kampe pumpede så meget adrenalin gennem ens system at frygt sjældent var indblandet; et meget tydeligere tegn på virkeligt mod var hvordan man havde det før store operationer, når konsekvenserne af at miste livet virkelig havde mulighed for at bundfælde sig. Hvis jeg nærede nogen illusioner om personligt mod, opløstes de altid i dagene eller timerne inden noget stort og skrækkeligt akkumuleredes i mit blod ligesom et eller andet toksin indtil jeg følte mig for apatisk til overhovedet at snøre mine støvler ordentligt. Så vidt jeg kunne se blev alle deroppe bange af og til, der var ikke noget stigma ved det når bare man ikke lod det påvirke de andre, og journalister var ikke nogen undtagelse. Engang mistede jeg fuldkommen modet, da 2. Deling var parat som hurtig indsatsstyrke til Firebase Vega som stod for at blive angrebet. Det var min sidste tur, der var nogle dage til jeg skulle forlade Korengal-dalen for altid, og der var mulighed for at en Chinook inden for de næste par dage ville sætte os af midt i en massiv ildkamp på Abas Ghar. Jeg var i færd med at gøre mit udstyr parat til oplevelsen - ekstra vand, ekstra batterier, tage sidepladerne af min vest for at spare vægt - men jeg vil tro at mit ansigt afslørede mere angst end jeg var klar over. 'Det er i orden at være bange', sagde Moreno til mig, højt nok til at alle andre kunne høre det. 'Man skal bare ikke vise det. . .'
  Der findes forskellige former for styrke, og det at beherske frygt er måske den mest vidtgående, den uden hvilken hære ikke kunne fungere og krige ikke kunne udkæmpes (Gud forbyde det). Der er store barske fyre i hæren som er kujoner og små gutter med et vildt udseende, som Monroe, der metodisk skiller en SAW ad mens kuglerne slår mod klipperne overalt omkring dem. De mere bogstavelige former for styrke, som det at bære 70 kilo op ad et bjerg, afhænger tydeligvis af hvor store ens muskler er, men muskler gør kun det, man giver dem besked på at gøre, så det kommer igen an på menneskets mod. Krige udkæmpes med meget tungt maskineri som fungerer bedst på toppen af det højeste bjerg i området og bruges mod mænd som befinder sig længere nede. Det er militærtaktikken i en nøddeskal, og det betyder at en enorm mængde krigsførelse simpelthen består i at bære tunge læs op ad bakke.'
- Sebastian Junger: 'Krig. Frygt/Drab/Broderskab', 1. bog, Frygt

Den 26. november 2010 anmeldte vi her på dknyt.dk det klassiske værk om krig: Carl von Clausewitz: 'Om Krig'. I det behandles fra et helt overordnet statsligt, politisk og strategisk perspektiv. I denne kommenterede udgave kommer Mikkel Thorup, lektor ved Afdeling for Idéhistorie, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet, ind på krig og terrorisme.

Her er så en bog, der tager os helt med ud i forreste frontlinje, hvor krigen ikke er teori, politik og strategi, men - i bogstaveligste forstand - blodig alvor for de mennesker, der er blevet sat til at udføre handlingerne. Vi bliver taget med til Afghanistan, til krigen mod terrorisme. Forfatteren fulgte, sammen med fotografen/fotojournalisten Tim Hetherington, infanteristerne fra 2nd Platoon, Battle Company fra US 173. Luftbårne Brigade fra sommeren 2007 i et år i den mest krigshærgede dal i verden, Korengal-dalen, Dødens dal bliver den kaldt, ved den afghansk-pakistanske grænse. Han deltog i flere skudvekslinger, end han kunne tælle. Han så soldater dø. Og han var tæt på selv at miste livet. Men hans formål var enkelt: At fortælle om kampen i den yderste frontlinje. Om frygten for at dø, om lysten til at slå ihjel og om kærligheden mellem krigsbrødre, som hellere selv vil tage en kugle end at svigte sidemanden.

Sebastian Junger fortæller selv om bogen: 'Denne bog er resultatet af fem rejser til Korengal-dalen i østlige Afghanistan som jeg foretog mellem juni 2007 og juni 2008 for tidsskriftet Vanity Fair. Jeg var 'indkapslet' reporter og fuldkommen afhængig af USA's militær hvad angik mad, bolig, sikkerhed og transport. Når det er sagt, så blev jeg aldrig bedt om - direkte eller indirekte - på nogen måde at lave om på det jeg hade skrevet, eller fremvise indholdet af mine notesbøger eller mine kameraer. Jeg arbejdede sammen med en fotojournalist ved navn Tim Hetherington, som også foretog fem ture til Korengal-dalen, somme tider sammen med mig og somme tider alene. Vores længste ture varede en måned. Tim og jeg optog cirka 150 timers videobånd, og dette materiale blev udsendt i forkortet udgave på ABC News og blev derefter grundlag for en dokumentarfilm af spillefilmslængde, produceret og instrueret af Tim og mig. Den hedder Restrepo.
Mange scener i denne bog blev indfanget på videobånd, og hvor det overhovedet har været muligt, har jeg brugt disse bånd til at kontrollere nøjagtigheden af det jeg har skrevet. - - - Nogle scener hvor jeg ikke selv var til stede er blevet helt og holdent rekonstrueret fra interviews og videobånd.    
  Mange scener i denne bog er personlige af natur, og jeg har delagtiggjort de involverede personer i disse afsnit for at sikre at de er indforståede med det jeg har skrevet. Jeg hyrede en uafhængig researcher til at hjælpe mig med at eliminere journalistikkens uundgåelige fejl, og en bibliografi over anvendte kilder findes sidst i bogen.'

I sin afsluttende tak siger han bl.a.: 'Jeg må påpege at uden venskabet og accepten fra mændene i 2. Deling ville dette have været en meget anderledes bog og muligvis ikke en der var værd at skrive. Min oplevelse af dem var en af de mest tilfredsstillende i mit liv og forandrede mig dybt. Jeg tror jeg endelig forstår idéen om broderskab og hvordan - uden det - næsten intet andet er muligt.'
Han fortæller også i et interview: Hver nat i mine drømme var jeg tilbage i Korengal-dalen. De følelsesmæssige omkostninger ved at skrive bogen og lave filmen har været meget store!

Delt i tre dele
I et interview i Publishers Weekly bliver Sebastian Junger spurgt om, hvad hans tanker er med at dele bogen op i de tre dele: Frygt, Drab, Broderskab. Han forklarer, at da han skulle disponere bogen stod det helt klart for ham, at begivenhederne, han skulle fortælle om, ikke udspillede sig i et konventionelt forløb. Dette er virkeligheden, ikke Hollywood. Starten på Battle Companys udstationering var virkelig barsk. De fleste af de dramatiske begivenheder, de hårde hændelser, skete i begyndelsen, da de ikke havde den viden og kunnen i kamp, som de fik efterhånden. Derfor så Junger det, han havde observeret og følt, i et følelsesmæssigt perspektiv. Og de tre altoverskyggende sandheder, det handlede om, var frygt, drab og broderskab (i interviewet bliver der ikke talt om broderskab, men direkte om 'love'). Denne opdeling, siger Sebastian Junger passer desuden perfekt sammen med min anden dagsorden, som var at prøve at forstå, hvad mod er, neurokemisk, psykologisk og sociologisk.

Om forfatteren
Sebastian Junger (1962) er amerikansk forfatter og redaktør for månedsmagasinet 'Vanity Fair' og journalist for ABC News. Han studerede kulturantropologi i begyndelsen af 1980erne på Wesleyan University, Middletown, Connecticut. Han blev stjernereporter og forfatter af bestsellers. Hans første bog 'Den fuldkomne storm. En sand beretning om mennesker i kamp med havet', Borgen, 1998 lå på førstepladsen på New York Times bestsellerliste i mere end tre år og blev filmatiseret. På dansk er desuden udkommet 'Døden i Belmont', Aschehoug, 2007. Senest har han udgivet 'Krig', som er på New York Times bestsellerliste. Han har rapporteret fra Kosovo, Liberia, Sierra Leone og Afghanistan. Sebastian Junger har fået The National Magazine Award og en SAIS Novartis Prize for Journalism.

På baggrund af opholdet i Korengal-dalen har han desuden sammen med fotografen Tim Hetherington produceret den 96 minutter lange dokumentarfilm 'Restrepro', som vandt 2010 Grand Jury Prize, Sundance Festival. Filmen er opkaldt efter en sanitetsoldat i 2nd Platoon, Juan Restrepo, som blev dræbt under kampene. En fremskudt post blev af hans kammerater opkaldt efter ham.

Tim Hetherington, er en engelsk fotograf, der producerer dokumentarfilm. Han bor i New York og arbejder i en række lande. Han har blandt andet produceret film af borgerkrigen i Liberia i 2003: 'Liberia: an Uncivil War'. Han har modtaget fire World Press Photo Awards, blandt andet
The World Press Photo of the Year i 2007 for et foto af en totalt udmattet amerikansk soldat, der finder ly i en bunker, samt en Alfred I. duPont Award for Broadcast journalism.

Hvorfor meldte du dig til hæren?
"Sones nåede hen til Pitts, som var ved at miste bevidstheden på grund af blodtab, og sammen begyndte de at kravle tilbage til hovedbasen. Lige omkring det tidspunkt - en times tid inde i kampen - ankom de første Apacher. De jagtede mænd i trægrænsen og foretog ildoverfald som pløjede jorden op 30 meter uden for sandsækkene. Det lykkedes endelig Apacherne at vende kampen til de forsvarendes fordel. Ni amerikanere blev dræbt, og 27 såret - mere end halvdelen af den amerikanske styrke på basen. Det var den kostbareste ildkamp i krigen. Det var den absolut kostbareste ildkamp siden Mogadishu. På et tidspunkt lykkedes det angiveligt fjenden at hale to døde amerikanere ned ad flere markterrasser inden de efterlod dem. De havde ikke løbet en amerikansk base over ende, men de var trængt ind i en stilling og havde lagt hånd på amerikanske soldater. Det var ikke noget godt tegn.
Tilbage i KOP'en fulgte Battle-kompagniet begivenhederne over bataljonens net mens de skete og 3. Deling blev mobiliseret til at flyve ind med helikopter og forstærke stillingen. Da 3. Deling var taget af sted, samlede Kearney resten af sine mænd ved kommandocenteret i KOP'en og fortalte dem hvad der var sket. Han stod i en brun T-shirt, 27 år gammel, al ungdommen i hans ansigt var forsvundet, han var ubarberet, bister og vred.
'Proctor, hvorfor meldte du dig til hæren?' sagde han og pegede på en af dem.
'For at kæmpe for mit land, sir.'
'Regnede du med at der var en mulighed for at du kunne blive såret, eller at du ville dø?'
'Absolut, sir.'
'Har nogen meldt sig som ikke vidste at det kunne være en mulighed?'
Mændene rystede på hovedet.
'Okay, landet er i krig, og I er dem der træder til og udkæmper den, ‘ fortsatte Kearney. 'Det er noget i retning af én procent af hele den skide nation som er derude og udkæmper den. Hvad tror I der ville være sket hvis vi bare var standset i Vimoto, ikke gik derud og lavede vores aggressive patruljering, ikke gik derud og byggede Forpost Restrepo? Vil I vide hvad der ville ske? Det samme lort som skete i dag oppe ved Chosen-kompagniet.'
Mændene kigger ned og undgår hinandens blikke. Mange ryger cigaretter, og andre ser ud til at være på grådens rand. Kearney gentager de oplysninger han har - ni døde, ni sårede - og fortæller dem så at en af de døde er Abad.
'Jeg kan garantere for at hvis ikke han havde udført sin opgave da han døde, ville der sikkert være flere døde soldater derude nu,' siger Kearney. 'Så vær beærede over at I har oplært en allerhelvedes dygtig soldat.'
Kearney holder et øjebliks stilhed for de døde og lader så mændene træde af. 'Utroligt,' siger Jones stille til Stichter da han går forbi."

En ny klassiker
I nogle af de i øvrigt særdeles begejstrede anmeldelser af denne bog efterlyses, at den tegner et bredere billede med kort og et mere strategisk perspektiv - men det er jo netop de enkelte soldater, den enkelte delings liv og virkelighed forfatteren har sat sig for at give et realistisk billede af.

Ligeledes gøres der opmærksom på, at når nu der foreligger et omfattende billedmateriale, ville bogen have vundet, hvis der var gjort brug af det. Men, her har Sebastian Junger en helt anden dagsorden. Der er udkommet en audiobog udgave i maj 2010, syv Cd'er, på Hachette Audio. Den varer syv timer. Det er en helt ny form, hvor der for hver to-tre sider bliver vist en video, hvor det, teksten har handlet om, bliver vist. Man læser om sergenten, der taler til delingen, efter de har mistet nogle mænd - og derefter se han tale; man læser om en ildkamp med fjenden og derefter bliver den vist på video.

Denne bog vil i begge udgaver på sit niveau af skildringen af krig - ude i frontlinjen - blive en lige så stor klassiker, som Carl von Clausewitz' 'Om krig' - og mere nærværende og skræmmende for os almindelige mennesker. Dette er krig! Det handler ikke kun om krigen i Afghanistan, men om krigens virkelighed. Enhver kan drage sine egne konklusioner.

- og i april 2010 trak de amerikanske styrker sig ud af Korengal-dalen efter fire års kamp og 42 dræbte soldater.


Supplerende links
Her er mulighed for at se og høre mere om filmen
'Restrepo. One platoon, One valley, One year'.

National Geographic Channel: Meget fyldigt materiale om 'Restrepo. One platoon, One valley, One year'.

Tonny Vorm: 'Når mænd er værst'. Anmeldelse af 'Krig. Frygt/Drab/Broderskab'.
Information 9. september 2010.

Jakob Svendsen: 'Sjernejournalist skildrer krigens broderskab'.
Anmeldelse af 'Krig. Frygt/Drab/Broderskab'.
Politiken 19. september 2010.

The Official Sebastian Junger Community med muligheder for at læse fra bogen, se dele af filmen, deltage i diskussionerne om bog og film.

Michael Coffey: ‘War of Emotion. Sebastian Junger's new book centers on how men live in a war zone'; Publishers Weekly, 19. april 2010.
Et interview med Sebastian Junger og sammenligning

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev