SKI fyrer Søren Jakobsen

7. dec 2010, 11:20
Ovenpå kraftig mediekritik skifter Statens og Kommunernes Indkøscentral direktion: Kontorchef i Finansministeriet Signe Lynggaard Madsen er udpeget som som konstitueret administrerende direktør

Søren Jakobsen fratræder med virkning fra i dag som administrerende direktør, oplyser SKI.

Det andet direktionsmedlem, direktør Niels Frederiksen fratræder i løbet af 2011 efter i en overgangsordning at have sikret kontinuiteten i den daglige drift af SKI, indtil en ny ledelse er på plads. 

- SKI er lykkedes fint med at få sat besparelser på offentlige indkøb på dagsordnen. Men vi må desværre også konstatere, at der i den seneste tid har været uro omkring SKI, og at bestyrelse og direktion ikke har kunne finde en fælles løsning på de aktuelle udfordringer. Derfor har bestyrelsen valgt at igangsætte et hurtigt skift i topledelsen for at få bragt virksomheden sikkert videre, siger bestyrelsesformand Jørgen Clausen.

Som konstitueret administrerende direktør tiltræder Signe Lynggaard Madsen, der kommer fra et job som kontorchef i Finansministeriet, hvor hun har været ansat siden 2000. I 2006-2007 var hun som kontorchef for Statens Indkøb ansvarlig for at opbygge og implementere det statslige indkøbsprogram, og senest har hun bl.a. været ansvarlig for udbudspolitik, indkøbspolitik og konkurrenceudsættelse som kontorchef i Center for Effektivisering og Digitalisering. Signe Lyngggard Madsen er medlem af Udbudsrådet.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Fordi mennesker betyder alt
}
Stillinger fra dkjob

Se alle aktuelle stillinger

Ritzau
Mest læste

Klummen af Michael Kjærgård