dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

50 dages fængsel for at bide kommunalt ansat

KORT NYT
23. JUL 2018 7.00

ROSKILDE: En 22-årig mand fra Roskilde er blevet dømt for trusler mod en sagsbehandler og vold mod en leder på Route 55, Roskilde Kommunes nyttejob. Den 22-årige blev smidt ud fra Route 55 efter at have truet en borger, skriver Sjællandske.

Han var vred, og på rådhuset truede han sagsbehandleren med 'at slå alle ihjel, der fuckede med ham,' og efterfølgende på Route 55, hvor han var ude for at tømme sit skab, gik han løs på sin holdleder, som han dels truede med en kniv, han havde i skabet, dels bed i fingeren under et håndgemæng, der opstod, fordi holdlederen med vilje var længe om at udfylde en formular, så den tilkaldte politipatrulje kunne nå frem, inden den 22-årige forsvandt igen.

I retten bedyrede den 22-årige, at han aldrig havde haft til hensigt at bruge knive, endsige at slå nogen ihjel. Retten fandt dog, at der var bevis for alle anklager imod ham, og idømte ham 50 dages ubetinget fængsel samt udvisning i fire år.

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/50-dages-faengsel-for-at-bide-kommunalt-ansat

GDPR