Claus Hjort giver 'Fair løsning' hug

Planen går ikke i detaljer med finansieringen
KORT NYT11. MAJ 2010 12.57

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) skyder med skarpt mod den økonomiske plan, som S og SF lægger frem. Den løser overhovedet ikke de helt akutte problemer, som dansk økonomi står over for i de næste tre år, skriver Berlingske.

Han peger på, at der i den korte udgave af planen står ,at 'planen ikke går i detaljer med effekterne på de offentlige finanser på kort sigt, da indfasningen af de enkelte elementer bl.a. vil afhænge af, hvornår S og SF kommer til magten og indfasningen af de konkrete aftaler i forbindelse med trepartsforhandlingerne'.

Det ser finansministeren som et bevis på, at de akutte problemer ikke bliver løst:

- Den plan kryber uden om det, der er dansk økonomis allerstørste problem. Nemlig hvordan vi konsoliderer finanserne i 2011-2013. EU vil kræve, at vi konsoliderer, og det tager planen ikke fat på. Tværtimod siger plane, at den ikke løser det problem.

ka