Middelfart med manko på 75 millioner kroner

Kommunen genåbner budgettet for 2010
12. MAR 2010 13.00

MIDDELFART: - Det er aldrig sjovt at spare, men ligesom i din og min husholdning, så er vi i kommunerne nødt til at gennemgå økonomien og tage ansvar for den økonomiske situation.  Derfor blev der i går afholdt ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde for at tage de første skridt til at bringe økonomien i overensstemmelse med de økonomiske forudsætninger, vi har. Det vil være uansvarligt ikke at handle nu og i stedet udskyde alle problemerne til næste år, siger Borgmester Steen Dahlstrøm (S).

Middelfart Kommunes budget er presset pga.:

Den internationale økonomiske krise
Store underskud på statsfinanserne
Regeringen har meldt ud, at de offentlige udgifter skal reduceres med 31 mia. kr. frem mod 2015.
Regeringen har tilkendegivet, at der i de kommende år skal være 0-vækst i den kommunale sektor. Det betyder, at der skal findes omprioriteringsmuligheder inden for kommunens nuværende økonomiske rammer, for at finansiere stigende mængder på især ældreområdet men også til dækning af evt. fortsat realvækst på de specialiserede sociale områder.

Og kommunen er yderligere presset i 2011 og fremadrettet som følge af:

betydelige underskud i overslagene for 2011 og fremadrettet
stagnerende indtægter fra skatter som følge af krisen og en markant mindre befolkningsfremgang
øget pres på overførselsudgifterne på grund af øget ledighed
samtidig vækst i antallet af ældre og skolebørn
en svagere økonomisk polstring som følge af en lav likviditet

Byrådet såvel som Direktionen vurderer, at Middelfart Kommune realistisk set har en økonomisk manko i størrelsesordenen 75 mio. kr. i 2011. For at håndtere en besparelse på 75 mio. kr. med fuld virkning i 2011, så har Økonomiudvalget besluttet at genåbne budget 2010 med henblik på at reducere driftsudgifterne med 10 mio. kr. Derudover udskydes anlæg for 6 mio. kr. til 2011.

Driftsreduktionerne for genåbning af budget 2010 fordeles mellem udvalgene på følgende måde:

Økonomiudvalget 0,8 mio. kr.
Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget: 0,2 mio. kr.
Skoleudvalget: 2,5 mio. kr.
Børn-, unge- og fritidsudvalget: 2,0 mio. kr.
Social- og Sundhedsudvalget: 4,5 mio. kr.

Det vil i den kommende tid være op til de enkelte fagudvalg i dialog med områderne at finde ud af, hvordan budgetreduktionerne i 2010 skal udmøntes konkret.

tj

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt