Strid om finansieringen af supersygehhus

Region Sjælland får højst halvdelen af de ønskede godt syv mia. kr. til nyt supersygehus i Køge
KORT NYT9. MAR 2010 6.49

SJÆLLAND: Ifølge centrale kilder er det 'helt urealistisk', at Region Sjælland får de 7,1 mia. kr., som den kræver af regeringen til at bygge det nye sygehus for. I stedet må regionen formentlig nøjes med det halve - det vil sige i størrelsesordenen 3-3,5 mia. kr. - vurderes det, skriver Berlingske Tidende.

- Vi har set på, hvad regeringen ønsker fra os, og det har vi så taget afsæt i. Det her er den gode løsning, og nu må regeringen og Juhl-udvalget (det rådgivende udvalg bag den samlede sygehusplan, red.) vælge, om de vil tilslutte sig den, siger formand for regionsrådet i Region Sjælland, Steen Bach Nielsen (S).

Der er basis for en ny konflikt mellem regeringen og regionerne om brudte løfter på sundhedsområdet. Regionerne henviser til, at Anders Fogh Rasmussen (V) og Lars Løkke Rasmussen (V) i valgkampen i efteråret 2007 var ude at love nye sygehuse for 80-90 mia. kr, men indtil videre har VK-regeringen blot afsat 40 mia. kr. til formålet.

 

tj

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt