Ex-it-chef fik samfundstjeneste

Erkendte at have snydt sig til 10 mobiltelefoner og en bærbar computer
KORT NYT23. FEB 2010 14.30

HOLSTEBRO: En tidligere it-chef i Holstebro Kommune, Jens Georg Kristensen, slipper for at komme i fængsel. Det besluttede retten i Holstebro tirsdag, skriver Dagbladet Holstebro.

Her stod it-chefen tiltalt for grov pligtforsømmelse og for at have misbrugt sin stilling til at købe blandt andet 47 mobiltelefoner på kommunens regning, som han beholdte selv.

I retten erkendte den tidligere it-chef, at han uretmæssigt havde tilegnet sig 10 mobiltelefoner og en bærbar computer.

Med tilståelsen valgte anklagemyndigheden herefter at droppe sigtelsen for de sidste 37 telefoner. Anklageren ønskede den tidligere it-chef idømt en ubetinget fængselsstraf, men retten valgte at gøre dommen på tre måneders fængsel betinget.

Der ud over skal den tidligere it-chef udføre 60 timers samfundstjeneste.

ka

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt