FN-by klar på Marmormolen

Godt 1.100 ansatte i seks FN-organisationer skal nu samles under ét tag
KORT NYT17. FEB 2010 10.46

KØBENHAVN: De seks FN-organisationer, der har til huse i Danmark, skal samles i en såkaldt FN-by i Københavns Nordhavn, skriver Berlingske.

Efter års forberedelser og grundig planlægning har Udenrigsministeriet sammen med blandt andre FN og Slots- og Ejendomsstyrelsen besluttet at samle FN-organisationerne i en 'FN-by' på Marmormolen.

Valget af Marmormolen i Københavns Nordhavn giver mulighed for et højt sikkerhedsniveau, hvilket er afgørende, eftersom FN i de seneste år flere gange har været mål for terrorangreb. Samtidig giver placeringen gode transportforhold og mulighed for at udvikle projektet som led i en planlagt nyudvikling af havneområdet.

København er den sjettestørste FN-by i den industrialiserede verden målt på antallet af ansatte.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt