Trøjborg freder ikke efterløn

Stik imod partilinjen opfordrer Jan Trøjborg (S) til reformer for at løse den økonomiske krise
KORT NYT12. FEB 2010 10.51

Og han afviser ikke at pille ved efterløn og dagpenge, skriver Jyllands-Posten.

 

- Der er brug for en bred palet af reformer, selv om jeg godt er klar over, at den dagsorden ikke rigtig eksisterer før efter et folketingsvalg, siger Horsens-borgmesteren, der i næste måned overtager posten som kommunernes førstemand.

Reformer er Trøjborgs svar på regeringens krav om kommunal nulvækst. Et krav, der ifølge kommunerne reelt vil betyde besparelser.

- Det er bedre at øge arbejdsudbuddet end at skære ned på antallet af hænder, der betjener borgerne, siger Jan Trøjborg.

S-gruppeformand Carsten Hansen understreger, at Socialdemokratiet freder efterløn og dagpenge.

- Der kan være masser af andre reformer, men det er ikke de ledige og folk på dagpenge, der skal betale for krisen, siger han.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt