Lemvig fyrer tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant

Sagen om sikkerhedsrepræsentanten er forligt, mens sagen om tillidsrepræsentant skal for Faglig Voldgift
KORT NYT10. FEB 2010 14.11

LEMVIG: Lemvig Kommune har fået HK MidtVest på halsen efter at have fyret både en sikkerhedsrepræsentant og en tillidsrepræsentant efter længere tids sygdom, oplyser Dagbladet.

Sikkerhedsrepræsentanten blev afskediget efter længere tids sygdom som ifølge lægens erklæring skyldtes mistrivsel på jobbet. Denne sag er siden forligt ved, at hun får seks måneders løn samt en godtgørelse på én måneds løn.

Desuden er en tillidsrepræsentant afskediget efter at være sygemeldt med arbejdsrelateret stress i juli måned. Hun modtog opsigelsen i november. Denne sag er det ikke lykkedes at forlige, og derfor havner sagen for en Faglig Voldgift.

Kommunaldirektør Birgit Fogh Rasmussen siger, at 'deres fravær havde efterhånden et omfang, der havde betydning for resten af organisationen, og derfor skred vi til afskedigelser'.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt