Samarbejdsaftale mellem LO og Jobcenter Aalborg

Jobcentret og de enkelte a-kasser kan samarbejde om vejledningen af ledige, jobklubber og hjælp til sygemeldte ledige
KORT NYT10. FEB 2010 11.11

AALBORG: I en tid med stigende ledighed lægger LO Aalborg og Jobcenter Aalborg op til at udbygge samarbejdet. På Beskæftigelsesrådets møde d. 9. februar behandledes et forslag til en aftale mellem LO Aalborg og Jobcenter Aalborg, oplyser Aalborg Kommune.

Rådmand Mai-Britt Iversen (S) er tilfreds med aftalen, der cementerer det gode daglige samarbejde, der er mellem jobcentret, fagforeningerne og A-kasserne.

- Vi er åbne overfor at lave forsøg med enkelte a-kasser f.eks. omkring afholdelse af kontaktsamtaler. Aalborg Kommune kører et meget højt niveau på dette område i form af hyppigere samtaler end vi er forpligtet til, og med gode resultater. Derfor forudsætter vi også, at de a-kasser, der vil være med går ind på dette. Vi har forstået på LO, at lige her og nu ønsker a-kasserne ikke at bruge denne mulighed.

Rådmanden glæder sig også meget over, at aftalen har et meget bredt fokus og også lægger op til at styrke samarbejdet omkring sygemeldte ledige og borgere, der har brug for et fleksjob.

tj

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt