Venstre og kommunerne i konflikt om madordning

MADORDNINGER: Venstre vil lade forældrene på den enkelte institution afgøre, om der skal leveres frokost til børnene. Det afviser KL-formand Erik Fabrin
14. JAN 2010 6.11

Når partierne bag den omstridte madordning i landets børneinstitutioner i dag mødes, er der allerede lagt op til konflikt om, hvordan en mere fleksibel ordning skal gennemføres. Det fortæller DR Nyheder.

Venstre vil lade forældrene på den enkelte indtiturion afgøre, om institutionen skal indføre ordningen eller om forældrene skal lave madpakker til deres børn.

- Men vi kan naturligvis ikke lægge os fast på en endelig løsning før en forhandling, siger familieordfører Louise Schack Elholm (V).

Men dén løsning er ikke at give forældrene frit valg, mener Kommunernes  Landsforening. Formand Erik Fabrin (V) siger:

- Det er at tørre problemet med valgfrihed af på kommunerne, og så har man ikke løst problemet med frit valg for den enkelte forælder.

KL-formanden vil i stedet lade kommunerne undtage enkelte institutioner fra at være med i den omstridte madordning. Så kan forældrene vælge institution efter, om de ønsker at smøre madpakker eller vil med i den kommunale madordning.

Kritikken af ordningen har væet stigende gennem de seneste uger. Først var forældre alene om at protestere over den manglende valgmulighed. Men efterhånden har kritikken spredt sig til de politiske partier. I går meldte flere toneangivende venstrefolk fra, og kaldte den ufleksible ordning for meget lidt liberal.

Også stataminister Lars Løkke Rasmussen (V) meldte sig i går i koret af kritikere.

Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann (V) har besluttet at indkalde partierne bag ordningen til møde i dag.

mou

 

   

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt